Johnny Knoxville fældede næsten en tåre over tanken om, at hans vilde dage i Jackass er slut

Johnny Knoxville har prøvet det meste. Shoppingvogne ud over klipper. Fyrværkeri de forkerte steder. Slanger, stun guns og alskens projektiler mod egen krop. Men der er én ting, der for alvor kan få den ellers hærdede Jackass-frontmand til at vakle i stemmen: tanken om aldrig mere at blive kastet rundt af en arrig tyr.

I et nyt interview i forbindelse med den kommende Jackass 5 – som ifølge Knoxville selv bliver den sidste med den oprindelige kerne – blev han synligt bevæget, da snakken faldt på de ikoniske tyrestunts. “Jeg kan ikke rode med tyre længere,” sagde han med grødet stemme og kæmpede tydeligvis med følelserne. Det lyder næsten som en parodi, men for Knoxville er det alvor.

Tyrene har gennem årene været en fast del af Jackass-universets mest brutale indslag. Det er blevet til adskillige sammenstød mellem menneske og flere hundrede kilo ren muskelmasse, og selv for en mand, der har bygget karriere på smerte, har det sat sine spor.

Hjernerystelser med regningen i hånden

Grunden til, at Knoxville nu må holde sig fra hornene, er ikke pludselig sund fornuft. Det handler om hovedskader. Især én hændelse under optagelserne til Jackass Forever i 2022 blev afgørende. Et stunt med en tyr sendte ham direkte ud i en lang og voldsom genoptræningsperiode.

Han har siden fortalt, hvordan månederne efter ulykken var præget af såkaldt “katastrofetænkning”, hvor hjernen fodrer én med mørke og irrationelle tanker. “Min hjerne vendte sig mod mig,” forklarede han og beskrev en periode, hvor verden føltes, som om den lukkede sig sammen. Først efter medicinsk behandling begyndte det at lysne.

Det er den slags konsekvenser, der ikke ser lige så underholdende ud på film. Publikum ser sammenstødet, slowmotion-klippet og latteren bagefter. Men bag kameraet er der en regning, der nogle gange skal betales i måneder – eller år.

Jackass-universet: Fra MTV-kaos til biograffænomen

For at forstå, hvorfor det her rammer Knoxville så hårdt, skal man tilbage til begyndelsen. Jackass startede på MTV i 2000 som et beskedent, men vanvittigt tv-show, hvor en flok venner testede smertegrænser og social anstændighed i samme ombæring. Det blev hurtigt kult.

Herefter fulgte en stribe spillefilm, hvor budgetterne voksede, stuntsene blev større, og skaderne tilsvarende mere alvorlige. Jackass: The Movie, Jackass Number Two, Jackass 3D og senest Jackass Forever cementerede gruppens status som noget helt særligt i popkulturen. Undervejs kom spin-offs som Wild Boyz, hvor især dyresegmenterne – ja, inklusive tyre – fik lov at fylde endnu mere.

Det har altid været en blanding af dumdristighed, kammeratskab og en næsten barnlig glæde ved det absurde. Men tiden går, også for mænd der frivilligt løber ind i storvildt.

Den sidste tur i manegen

Den kommende femte film bliver altså den sidste med det oprindelige hold. Knoxville har selv kaldt det “det naturlige sted at stoppe”. Ikke fordi lysten nødvendigvis er væk, men fordi kroppen har sat en grænse.

Og selvom tyrene ikke vender tilbage med ham i centrum, skal man næppe forvente en blid afsked. Hvis historien har lært os noget, er det, at når Knoxville siger farvel, så gør han det med et brag. Han har allerede antydet, at fraværet af horn i siden nok skal blive kompenseret andre steder.

Der er noget næsten poetisk over, at det netop er tyrene, der bliver symbolet på afslutningen. De repræsenterer det rå, det ukontrollerbare og den slags fare, som Jackass altid har flirtet med. At sige farvel til dem er i virkeligheden også at sige farvel til en æra, hvor smerte var punchline, og hvor grænsen altid kunne rykkes en meter længere frem.