Jon Bernthal vender tilbage som The Punisher i den næste Daredevil-serie
One batch, two batch...
"One batch, two batch. Penny and dime." - der går umiddelbart ikke længe, inden vi igen skal høre Jon Bernthal gennemfræse The Punishers remse, for den hævngærrige lejesoldat er blevet bekræftet til et fortsat liv i MCU.
Jon Bernthal vender officielt tilbage til Marvel Cinematic Universe som The Punisher i den kommende serie Daredevil: Born Again.
Den nye Daredevil-serie genoptager Charlie Cox i hovedrollen som Daredevil/Matt Murdock, efter allerede at have haft en rolle i Disney+-serien She-Hulk: Attorney at Law.
Daredevil: Born Again hæver indsatsen, og serien der nu er sat i produktion, er begyndt at tikke ind med officielle navne på IMDB-siden. Her kan vi se, at Bernthal vil vende tilbage som The Punisher i en stor del af serien.
The Punisher sluttede sit run på Netflix efter blot to sæsoner, og det tyder på, at der stadig er masser af potentiale tilbage i den voldelige karakter - også skrevet ind i den fortsat officielle MCU-historie.
Daredevil: Born Again er ikke ment som en direkte sæson 4 af Cox oprindelige Netflix-serie. Det er heller ikke en full-on reboot - men en fortsættelse af Matt Murdocks historie i MCU.
Vincent D'Onofrio vender også tilbage til MCU som Wilson Fisk, også kendt som Kingpin, efter hans optræden i Hawkeye.
Hverken Deobrah Ann Woll eller Elden Hanson er bekræftet til at genoptage deres respektive roller som Karen Page og Foggy Nelson.
Daredevil: Born Again er planlagt til premiere på Disney+ i 2024, med en første sæson på 18 afsnit.