Film
Jude Law og Andrew Garfield spiller Siegfried & Roy i ny Apple TV+-serie Wild Things
To mænd og deres vilde dyr.
Magien, tigerne og tragedien bag Las Vegas’ mest ikoniske show afsløres i ny miniserie
Hvis du kan huske Las Vegas i sin mest ekstravagante storhedstid – fyldt med tryllekunst, glitter og hvide tigre – så ved du også, hvem Siegfried & Roy var. Nu kommer deres vilde historie til live igen, denne gang med Jude Law og Andrew Garfield i hovedrollerne i Apple TV+’s nye limited series, Wild Things.
Fra krydstogtskibe til kasinoglitter
Den kommende serie på otte afsnit følger Siegfried Fischbacher og Roy Horn’s usandsynlige opstigning fra små natklubber og cruise-shows til at blive det mest kendte tryllekunstner-makkerpar i Las Vegas’ historie. I 1999 fik de deres legendariske residency på Mirage Hotel and Casino, hvor de kombinerede magi, vilde dyr og spektakulær scenografi – indtil tragedien indtraf.
Jude Law spiller Siegfried, mens Garfield indtager rollen som Roy – et par, som både privat og professionelt var umulige at skille ad.
Illusion, virkelighed og et dramatisk fald
Serien beskrives som en intens fortælling om magi og manipulation, illusion kontra virkelighed, og det tætte, komplekse bånd mellem to mænd, som sammen ændrede Las Vegas for altid. Men det hele ændrede sig i 2003, da Roy under en liveoptræden blev bidt i halsen af en af deres hvide tigre – et øjeblik, der markerede slutningen på duoens karriere og starten på en ny slags mystik omkring, hvad der egentlig skete.
Roy overlevede mirakuløst angrebet, men fik et slagtilfælde og forsvandt herefter fra rampelyset sammen med Siegfried. De to døde med få måneders mellemrum i 2021.
Læs også:
Stærke kræfter bag kameraet
Serien udvikles af John Hoffman (Only Murders in the Building), der både skal fungere som showrunner, manuskriptforfatter og instruktør. Både Law og Garfield er også med ombord som executive producers, sammen med Brian Grazer, Kristen Zolner og Natalie Berkus fra Imagine Entertainment.
Serien bygger på Apple Original Podcast-serien Wild Things: Siegfried & Roy, som allerede har udforsket duoens liv, showbiz-karriere og den stadig omdiskuterede hændelse bag scenen.
Et magisk comeback – uden illusioner
Wild Things starter optagelser til efteråret og lander eksklusivt på Apple TV+ i 2026. Forvent drama, showmanship og en fortælling, hvor virkeligheden næsten er mere utroligt end illusionerne på scenen.
Er du klar til at genopdage Las Vegas’ mest ikoniske duo – og få hele sandheden bag magien?
Læs også: