Magasinet M!

Justice League Snyder Cut kommer til at koste 30 mio dollars ekstra

Er det hele virvaret værd?

Der skal noget til, når man får grønt lys til at remake en film, som egentlig allerede har været i biografen - bare ikke i den version, som instruktøren havde tiltænkt.

Sådan var det for Zack Snyder, som måtte overlade Justice League i andre hænder efter en personlig tragedie - og kort efter florerede et hashtag på nettet med #Releasethesnydercut, hvor man ønskede at se Directors Cut af filmen.

Og nu?

Nu har HBO Max taget kampen op og valgt at give Snyder en mulighed for at nå i mål.

Chefen for WarnerMedia Entertainment Robert Greenblatt kan fortælle, at der dog aldrig har været et reelt Snyder Cut, som florerede rundt omkring på nettet og lå klar til lancering.

Den skal først laves nu.

“Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det bare var 30 millioner, og så er den i hus. Men det kræver et enormt kompleks samarbejde. Snyder Cut’et eksisterer ikke. Zack er i gang med at bygge den op med nye visuelle effekter - det bliver en radikal ændring på filmen og den bliver vanvittigt kompleks og vanvittig dyr.”

Well, hvis det viser sig, at Snyder så kan forvandle den horrible Justice League til en af de tunge drenge på underholdningsfronten?

Så er det penge givet godt ud!

ANNONCE
Justice League Snyder Cut kommer til at koste 30 mio dollars ekstra
Del

Seneste nyt

Annonce