Magasinet M!

Jydens guide til København

Har du planlagt en tur til København? Så er her en guide over, hvordan du begår dig på Djævleøen

Jydens guide til København

 



1) Udseende - ansigtsbehåring:
Det kræver et par ugers forberedelse at kunne tage et smut til København. Et overskæg er nemlig alfa og omega, hvis du vil passe ubemærket ind i mængden. Så skidt med at du ligner en 12-årig pubertetsknægt.

 

2) Udseende - beklædning: Husk en oversize t-shirt, de strammeste vintage- (københavnsk ord for genbrugs-) bukser, du kan finde og et par farvede briller - gerne uden glas. Hvis du så har en hue eller kasket, du kan smide på hovedet, er du godt kørende.

 

3) Udseende - tatoveringer: Har du store, mørke tribal-tatoveringer, skal du sørge for at dække dem til. For ifølge modebossen Uffe Buchard er det hippeste inden for tatoveringer - lige nu - Cowboy- og Indianer-teamer. Så kom i gang med blækken.

 

 

4) Accent: Glem din Jydeaccent på bøhlandet. ALLE kan lære at tale rigtigt. Tjek bare denne tidligere århusianer, der viser, hvordan den skal skæres.

 

 

5) Spritus: Øl drikkes KUN fra dåse eller flaske. Aldrig af glas eller plastik-krus.

 

6) Billeder: Skal du ud at tage en masse billeder? Så gem dit dyrtindkøbte spejlreflekskamera væk og frem med din iPhone. Og hvis du oven i købet uploader billederne på facebook via din polaroid-app., scorer du ekstra københavner-point. Danner du selv motiv på billederne, skal du huske en rigtig laid-back rock 'n' roll-attitude: Gerne med en fuck-finger eller et peace-tegn, mens du flexer din dåseøl i den anden hånd.

 

7) Transport: Med mindre du kører Ferrari eller lign. er biler totalt utjekkede i København. Nej, du skal køre cykel. Og helst en fixie én af slagsen med farvede hjul, så du kan være unik sammen med alle de andre unikke københavnere.

 

8) Om dagen: Hold dig langt væk fra Nyhavn, selvom det er varmt og derfor fristende at sidde tæt på noget vand. Næ, bid den ubehagelige varme i dig og find en sidegade til strøget. Når graffitien på butikkerne og væggene blive voldsommere og voldsommere, nærmer du dig dit mål. Find din ramme dåseøl frem og sæt dig nu på en trappesten med din rejsemakker. Alternativ kan I sætte jer direkte på asfalten. Så opnår I nemlig maksimum coolnes-point. Street.

 

9) Om natten: Du må ALDRIG spørge efter et diskotek, når du vil ud og give den gas. Og du må ALDRIG bruge udtrykket 'give den gas'. Er du i tvivl, går du efter den grimmeste og mest ildelugtende location. Tommelfingereglen er nemlig, at jo klammere end location er, des mere hip er den. Derfor er Kødbyen på Vesterbro et fantastisk sted at gå i byen, hvis du søger en ægte københavner-fest. Gå efter dunsten af urin, når du har forladt Hovedbanen og du vil finde utopia. Baren med den længste kø og de mindste lokaler er altid det hippeste sted. 

Dresscode: Udtrådte sko og snusket hovedbeklædning. Hvis det ikke virker, skal du bare sige, at du er dj.

Få meget mere M! (humor, gadgets, film og damer) lige her:

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt