Kaffe-sæbe
Har du svært ved at stå op om morgenen, eller gider du bare ikke spilde værdifulde minutter, mens din morgenkaffe brygger færdig?
Af: Morten Greve
Så har den amerikanske netbutik Xoxide måske løsningen for dig: Sæbe med indbygget koffein.
Nej, det er ikke sæbe, du skal spise eller drikke, det er sæbe, der er bygget, så du kan absorbere koffeinen igennem huden ? og blive ekstra frisk af morgenbadet.
Sæben, der er udstyret med et stort solidt C for Caffeine dufter dejligt af pebermønte-olie, men ved hver 'servering', dvs. hver rundtur på kroppen, får du også 250 milligram koffein - det svarer til to solide kopper kaffe gennem huden.
Det er ikke en sæbe, der anbefales til gravide, børn eller mennesker, der er stærk påvirkelige af koffein - men for os andre morgen-døde lyder det som en velsignelse.
Sæben kan endnu ikke købes i Danmark, men mon ikke den ligger på hylderne om nogle måneder?
Check sæben ud her