Forestil dig, at du sidder med en kop kaffe og scroller gennem nettet, og så falder du over en test, der lover at give dig en ret klar idé om, hvorvidt du har ADHD – og det på under to minutter. Lyder det for godt (eller for nemt) til at være sandt? Velkommen til den nyeste bølge af ADHD-selvtests, hvor især én, Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS), lige nu skaber debat.
Hvad er ADHD egentlig?
ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder – er en neuro-udviklingsforstyrrelse, der kan få folks hjerner til at køre lidt mere i højeste gear end normalt. Klassiske symptomer inkluderer uro i kroppen, svært ved at fokusere og en rastløshed, der kan være svær at tæmme. Mange bliver diagnosticeret som børn, men flere voksne får i dag øjnene op for, at den uro, de måske har følt hele livet, kan være noget mere end bare almindelig distraktion.
ASRS – To minutter og seks spørgsmål
Den famøse ASRS-test blev udviklet i samarbejde mellem WHO og Harvard Medical School, så det er ikke hvem som helst, der står bag. Testen består af 18 spørgsmål, men det er især de første seks, der vækker opsigt. Ifølge testens opbygning kan dine svar på netop disse seks spørgsmål indikere, om der er grund til at undersøge dig nærmere for ADHD.
Her er de seks spørgsmål:
- Har du ofte problemer med at afslutte de sidste detaljer af et projekt, når de svære dele er overstået?
- Har du ofte svært ved at få styr på tingene, når du skal udføre en opgave, der kræver organisering?
- Glemmer du ofte aftaler eller forpligtelser?
- Undgår eller udskyder du ofte opgaver, der kræver meget tankevirksomhed?
- Fidgeter du eller sidder du uroligt med hænder eller fødder, når du skal sidde stille i længere tid?
- Føler du dig ofte overdrevent aktiv, som om du er drevet af en motor?
Hvis du svarer “ofte” eller “meget ofte” på fire ud af seks, flagrer testens røde lamper – i hvert fald ifølge udviklerne.
Kontroversen: Er ADHD-diagnoser blevet for elastiske?
Men det stopper ikke her. Der er nemlig en voksende gruppe eksperter, som mener, at ADHD-diagnoser, især hos voksne, er blevet lige lovlig nemme at få. Professor Joanna Moncrieff fra University College London har udtalt, at kriterierne er alt for subjektive. Med andre ord: Det handler måske mere om, hvem der stiller diagnosen, end hvad du egentlig fejler.
Hun påpeger også noget ret interessant: Mange voksne kan hurtigt begynde at tolke helt almindelige livsudfordringer som tegn på ADHD. “Det er ikke fordi, jeg keder mig eller ikke bryder mig om mit job – det er ADHD,” som hun siger det.
Skal man tage testen alvorligt?
Der er ingen tvivl om, at tests som ASRS kan være et nyttigt værktøj, hvis du sidder med en følelse af, at noget ikke helt hænger sammen. Men hvorvidt en hurtig online-test skal stå alene som afgørende indikator for, om du har ADHD, er stadig op til debat – både blandt læger, psykiatere og dem, der selv tager testen.
Vil du prøve testen? Så husk at tage resultaterne med et gran salt og – vigtigst af alt – tag fat i en professionel, hvis du virkelig vil have klarhed.
Skal vi også lige tage fat på det faktum, at ADHD-diagnoser i voksne er steget eksplosivt de seneste år? Der kunne godt gemme sig noget større kulturelt eller samfundsmæssigt bag den bølge – men det er en snak til en anden dag.