Magasinet M!

Kan det her blive den bedste danske film nogensinde?

En ny trailer til en kommende dansk film er landet på nettet, og den lover hæsblæsende action og masser af fart på.

Leveret af Kultbox.dk.

Den danske instruktør Fenar Ahmad fik i 2014 sin debut med filmen Ækte Vare. Snart vender han tilbage med endnu en film, Underverden, med Dar Salim og Stine Fischer Christensen i hovedrollerne.

Filmen er et hæsblæsende action-drama om speciallægen Zaid, der bor sammen med sin gravide kæreste. Men idyllen og den rolige tilværelse sættes der en stopper for, da Zaids lillebror Yasin opsøger ham for at låne penge. Zaid siger nej, og kort tid efter bliver lillebroren fundet gennembanket til døde. Ikke så overraskende overvældes Zaid af skyldfølelse og vrede, og det får ham til søge mod den københavnske underverden for at straffe dem, der dræbte Yasin. 

Og hvad gør så lige, at netop den her film skulle være mere speciel end alle de andre? Et tegn på, at der foregår noget her, der er ud over det sædvanlige, er, at den danske filmkommentator Kim Pedersen i et blogindlæg til EKKO ganske enkelt ikke kan få armene ned i ren og skær begejstring efter at have set Underverden

"Glem alt om Lasse Spang Olsens action-rædsler, Sune Lund-Sørensens Mord i Mørket og Nicolas Winding Refns Pusher. Fenar Ahmad leverer den ægte, uforfalskede vare," skriver han i sit indlæg.

Filmen har kostet 12 millioner kroner at lave, men ifølge Kim Pedersen ligner den noget til en milliard. Og efter så megen ros måtte vi jo selvfølgelig lige se traileren med vores egne øjne, og ja... det ser RET lovende ud!

'Underverden' får premiere i biograferne den 19. januar 2017.

ANNONCE
Kan det her blive den bedste danske film nogensinde?
Del

Seneste nyt

Annonce