Kan sexlegetøj redde parforholdet?
Ikke alle er lige begejstrede for, at partneren ud af det blå tropper op med en dildo eller vibrator...
Gæsteskribent: Stine Øster
Jeg får ind i mellem spørgsmålet, om sexlegetøj kan redde parforholdet, og allerhelst ville jeg da svare et rungende ja. For det er jo det, man helst både vil høre og tro.
Men i virkeligheden kommer det jo ret meget an på hvordan ens, som par, forhold til sexlegetøj helt generelt er. Om man har mere eller mindre eller måske slet ingen erfaring med sexlegetøj har fra tidligere? Om man kender hinanden godt eller mindre godt seksuelt?
Om man er mere eller mindre frisindet eller ej?
Og sådan kunne man i al evighed blive ved.
Parforhold er som snefnug
- men du kan måske redde det med en sex-box!
Parforhold er som snefnug. Udefra set og på afstand kan de synes fuldstændig ens, men under mikroskop er der store forskelle. Så i stedet kunne man næsten lige så godt spørge, om sexlegetøj kunne risikere at spolere noget i parforholdet.
Så frem for bare at slynge et ja eller eventuelt nej ud, som er den nemme løsning, så vælger jeg som regel at stille modspørgsmålet, om man nu også har husket at tage partneren med på råd?
Om man har sat sig ned og talt muligheden for sexlegetøj som fælles krydderi på sexlivet godt og grundigt igennem?
Ikke alle er nemlig lige begejstrede for, at partneren ud af det blå tropper op med en dildo eller vibrator. Specielt da ikke, hvis sexlegetøj aldrig tidligere har været på tale.
Desuden, hvordan man end vender og drejer det, så er sexlegetøj selvfølgelig ikke svaret på alle ens håb og bønner. Heller ikke, selv om sexlivet halter nok så meget.
Hvis man derimod er indstillet på at give sexlegetøj en reel chance, og det gælder både ham og hende, så kan forskellige typer af produkter uden tvivl bidrage til at gøre det fælles sexliv mere spændende og udfordrende – og måske endda, om da ikke andet indirekte, bidrage til at få liv og glade dage tilbage i både dobbeltsengen og parforholdet mere generelt.
Desuden behøver jo heller ikke at starte ud med en vibrator eller kæmpe pumpe til ham.
Sexlegetøj er jo mange ting. Specielt her anno 2014, hvor der er flere typer af produkter til både ham, hende og parret på markedet end nogensinde tidligere – og mere kommer hele tiden til.
Så i stedet burde man i fællesskab måske bryde isen med et erotisk parspil, eller hvorfor ikke en lækker massageolie, der er perfekt som forspil. Der findes rigtig mange måder at blive introduceret for det kun voksende univers af sexlegetøj på.
Sexlegetøj kan være løsningen
Flere og flere både nationale og internationale undersøgelser og statistikker viser og understreger, at det for langt de fleste både singler og par er positivt på både den korte og lange bane at inddrage diverse former for sexlegetøj i sexlivet.
Sexlegetøjsprodukter øger nemlig helt generelt lysten til seksuel aktivitet, lige som legetøjet helt naturligt åbner døre til helt nye måder at stimulere sig selv og hinanden på.
Men igen, når man er par, er det rigtig vigtigt, at man helt fra begyndelsen, når de første stykker legetøj kommer med posten, at man hurtigt finder fælles fodslag og hele tiden sørger for, at man sådan nogenlunde deles om de positive oplevelser med de produkter, man nu engang har investeret i.
For noget tid siden talte jeg med en midaldrende kvinde, der seriøst frygtede for, som hun selv udtrykte det, at hun aldrig nogensinde ville få et ”almindeligt” sexliv med en mand igen.
I cirka fem år havde hun været alene, og havde i tiden som single i den helt store stil fået øjnene op for glæden og fornøjelsen ved at benytte diverse typer af sexlegetøjsprodukter.
Hendes problem var så nu, at hun havde meget svært ved at forestille sig et sexliv fremadrettet, hvor hun ikke kunne benytte sine dildoer, vibratorer osv. i lige så høj grad, som hun nu gjorde som single. Og hvordan, som hun påpegede, ville en mand overhovedet være i stand til at give hende samme type af tilfredsstillelse, hun med legetøjet kunne give sig selv?
Da jeg sidder i den anden ende af ledningen, når kunderne, som kvinden her, ringer eller skriver til Lovejoy.dk, så får jeg med jævne mellerum spørgsmål af denne her karakter, og mit umiddelbare svar til hende var, at det da ikke nødvendigvis behøvede at være et spørgsmål om enten eller.
Fordi man indgår i et parforhold, er det jo ikke ensbetydende med, at man skal stoppe med at onanere, eller for den sags skyld holde op med at benytte sexlegetøj til at onanere med.
Så mit råd var, at hun i stedet for at gå i panik over pludselig at skulle vælge legetøjet fra til fordel for en mand, at hun i stedet burde forsøge at inddrage en kommende partner i de mange muligheder, legetøj i sengen nu engang giver en.
Ved i fællesskab fx at finde frem til nogle egnede parprodukter, de begge kunne få glæde og fornøjelse af – og så kunne hun jo vedblive at benytte sine elskede vibratorer, når hun indimellem legede alene. Lige som hun jo også bare kunne ”lokke” ham til at benytte vibratorerne på hende.
Det siger kun få mænd altså blankt nej til.
Sexlegetøj bør ikke blive en nødvendighed
I virkeligheden kan det jo være fint nok, at man som kvinde har en eller flere dildoer eller yndlingsvibratorer, der evner at gøre orgasme-tricket for en. Lige som manden kan hygge sig med et eller flere onaniprodukter, der nu engang virker for ham.
Men lige så snart, produkterne går hen og bliver en nødvendighed, man mere eller mindre ikke kan leve uden, så bliver det straks mere noget problematisk – både for en selv og ens eventuelle partner.
Så risikerer man at ende op som ham eller hende, der resten af livet deler seng med dildoer og vibratorer frem for en partner af kød og blod – af den simple årsag, at en partner er nemmere at undvære end arsenalet af sexlegetøj, man har anskaffet sig.
For at vende tilbage til udgangspunktet, uden at jeg på nogen måde selvfølgelig kan tale for alle, for alle er vi jo vidt forskellige, så vil jeg personligt aldrig kunne svare 100 procent ja til, at sexlegetøj kan redde parforholdet.
Til gengæld, er jeg ret så overbevist om, så kan sexlegetøjs-produkter i parforholdet bidrage til at krydre det fælles sexliv fremadrettet på sådan en måde, at der igen kan komme mere energi og spænding ind i forholdet.
Forfatter info
Stine er medejer af den erotiske webshop www.lovejoy.dk, hvor hun til daglig er ansvarlig indkøb af det rigtige sexlegetøj og andre erotiske produkter samt drift af shoppen.
Målet for Stine har altid været at skabe et sted hvor mænd, kvinder og par kunne handle trygt og sikkert og få god rådgivning og sikkerhed for deres produkter.
Stine har været med i flere TV programmer og indslag, som f.eks. på DR3 i programmet gennemsnitlig sex, samt lavet interview til TV2.
Stine er uddannet i butik, men skiftede i 2006 til at arbejde fuld tid i LoveJoy.