Magasinet M!

Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

M! fulgte Ude Af Kontrol en hel dag for at finde ud af, hvordan Danmarks ondeste tramper-band fyrer den af - og det gik ikke stille for sig.

Det er umuligt at høre noget på scenen. Den tunge tramper-bas blæser så højt ud i lokalet, at det giver et tryk i brystet på de unge piger, der har forvildet sig helt op foran. På scenen står tre aggressive karseklippede mænd med tatoveringer malet op og ned af begge arme og sveddryppende pander efter at have hoppet rundt på det 32 grader varme diskotek. 

De unge i crowd'en er allerede så meget oppe at køre, at man frygter, at et par stykker af dem vil falde om af udmattelse, og det hele eskalerer kun endnu mere, da gruppens ene medlem flår t-shirten af og kaster den fra sig, mens sveden flyver i perler og rammer et par stykker på den forreste række. Til syne kommer en behåret, svedig og halvbuttet mave, og en sirene høres fra publikum i form af pigehvin og mandebrøl. Fra scenen skriger bandet:

"Kaviar, kokain og kællinger

Kaviar, kokain og kællinger"

Det er lørdag nat på Diskotek Mona i Maribo, der denne aften er blevet invaderet af dansk musiks måske største drengerøve lige nu, Ude Af Kontrol, og den kontroversielle tekst kommer fra en af deres mest populære sange, 3xK.

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

Ude Af Kontrol: Tramper-bandet der smadrer DK

Gruppen er en tremandshær bestående af rapperne Englando og Munken på vokalen, mens Balken styrer de tunge rytmer bag pulten som producer. Drengene med rødder i henholdsvis Ballerup, Amager og Rødovre har skilt sig bemærkelsesværdigt ud fra resten af den danske musikscene netop nu. De gør sig i dødsenstunge techno-beats i den genre, de selv kalder Melbourne House Tramp. Lyrikken er beskidt og handler overvejende om at tage stoffer, kneppe damer og være et kæmpe svin.

For den almindelige dansker, der normalt lader sine sarte øre disponere for dancehall og andre mainstream pop-ballader, kan konceptet godt lyde lidt frastødende og ikke-kommercielt, men tilsyneladende har UAK-drengene ramt en åre, der har vist sig at være en guldgrube. Ude Af Kontrols fire største hits er streamet omkring halvanden million gange på Spotify (Det Halve Ku' Være Nok er streamet 2,4 millioner gange), de har 2-3 jobs hver weekend, og musikarrangører fra hele landet hiver og trækker i trioen for at få dem til at spille til sommerens festivaler.

Mmm.dk besluttede sig for at finde ud af hemmeligheden bag drengenes succes. Vi drog derfor til Vestegenen for at følge drengene en hel forårsdag i maj med indspilning, druk, koncert, og bakstage-afterparty og for at finde ud af, om de nu også var sådan nogle kæmpe svin? 

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

18:02 - S-stationen

Vi kommer ud af S-toget på Vestegnen og søger straks ud mod parkeringspladsen, der er fuldstændig tom pånær én bil - en for nyligt indregistreret sort Audi A4-stationcar. Den er omringet af tre korthårede drenge, hvor den ene står og ryger. Der er ikke tvivl om, at det er dem. Vi er sindssygt spændte på at møde dem efter at have hørt meget om dem, læst deres tekster og set deres gale videoer på nettet.

"Hej, jeg hedder Joachim!", "Daniel - bare kald mig Balken", "Munken", introducerer de sig.

Drengene er klædt i bedste Vestegns-uniform - præcis som vi havde regnet med! Guldkæder, Emporio Armani t-shirts, guldure, designerbriller og Air Max, hvilket passer perfekt til deres stil. De er skide flinke, og det lader til, at de har glædet sig lige så meget til at hænge ud med os.

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

18:07 - Bil-bassen pumper

Da vi sætter os ind i bilen, bliver alle vores fordomme bekræftet, da der bliver fyret helt op for en tung tramper-bas, og den dertilhørende bas-arm bliver sat i funktion, mens Audi'en blæser afsted mod deres studie.

18:20 - Dåseøl i Logen:

Efter at have fået blæst trommehinden halvt ud med en massiv smagsprøve på deres repertoire når vi drengenes studie. "Logen", som de kalder det, er noget af en røverbule og ligner mest af alt en scene fra Pusher-filmene. Der er en stor bar med poolbord, spillemaskine, bordfodbold og masser af slidte, brune lædersofaer, der lugter langt væk af, at der er blevet holdt alt for mange morgenfester i dem. 

I den indbyggede bar står "Lange" og styrer slagets gang og tager sig af drikkevarer til folket. Vi bliver straks budt en dåseøl, og vi ved, at det ikke bliver den sidste, vi får den dag! Logen er hemmelig for udefrakommende, og det er helt eksklusivt, at drengene har inviteret os ind i hulen. 

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

19:05 - Interview i studiet:

Vi bliver vist ind i et lille, lummert og fuldstændigt tilrøget rum med et gråt gulvtæppe, hvor et overfyldt askebæger afslører, at bandet har været på overarbejde de sidste par dage. Der er lige præcis plads nok til, at vi kan klemme seks mand ind i lokalet, hvor kun en hjemmelavet træboks til indspilning og en computer fortæller, at vi befinder os i et studie.

Englando bryder ud i en perfekt parodi på Eric Cartman, og hele holdet flækker sammen af grin, og så bliver der ellers rullet ud for røverhistorierne: Vi får snakket om Munkens "crazy" alter ego, Frank, der kommer frem, når han er stiv; om koncerter der er gået så meget amok, at dørmænd er blevet kastet op på scenen; om fans der har været helt bevidstløse forrest til deres koncerter på grund af indtagelse af for meget narko, og et hav af andre hæsblæsende koncert-anekdoter:

"Engang spillede vi  Sunday i København, hvor folk gik så meget amok og sprøjtede med øl, så mikserpulten stoppede med at spille! Så fortsatte vi bare med at synge, og folk troede det var meningen, så de gik endnu mere amok og skrålede højere!" siger Balken.

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

20:15 - All-in

Der bliver drukket flere dåsebajere i Logen, hvor der nu er dækket op til en god gang Texas Hold'em poker. I mellemtiden har en flok af Logens resterende medlemmer med prominente øgenavne som "Kørelæreren" gjort os med selskab i baren. Efter at have været væk blot et kort sekund, kommer jeg tilbage midt i et showdown mellem tre spillere, og to af dem er all-in! Munken er én af dem...

Alle holder vejret, fordi de fleste af chipsene er i puljen. "Jeg har flush," meddeler Munken, og de andre viser henholdsvist to par og en straight. Efter en kort diskussion om, hvorvidt straight eller flush er højest, omfavner Munken smilende chipsene og trækker dem sejrsrigt til sig over den grønne filtdug. 

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

21:01 Indspilning i studiet

Vi er tilbage i studiet. Balken har produceret et nyt tramper-beat, der skal danne rammerne til deres nye forhåbentligt store hit, Fuck Boy, og det er tid til, at Englando skal gøre kål på sin del af rappen, der skal blive til første vers og omkvæd. Vi spørger ind til teksterne, der i høj grad handler om at tage hårde stoffer, hvortil Joachim svarer: 

"Man skal tage det, vi synger, med et gran salt. Det er jo ikke fordi, vi eksplicit siger, at vi sniffer 20 gram kokain på en aften. Vi har meget humor, og vi kan godt lide at lave sjov med alt. Det er sådan vi er."

Han kravler ind i den rå, hjemmelavede boks, der er lavet af et par træplader, isoleret med skum, hvor der til sidst er installeret en mikrofon i midten. Boksen har de - ligesom alt fra deres markedsføring til deres musikvideoer - lavet selv.

"Lille freaking frække frøken frisk du frisk på fuck med en fuck-fuck-fuck-boy?

Holder mine hænder fest om din hals og din ass den får klask af en fuck-fuck-fuck-boy"

Som et maskingevær spytter han de hurtige rim aggressivt ud, som om han har lyst til at ødelægge mikrofonen, og efter 5-6 omgange verbalt vold i trækassen kommer han meget selvtilfreds ud. Tilfredsheden bliver kun større, da Balken, der i mellemtiden har styret musikken, røget fem smøger og drukket to glas med vodka-cola, spiller ham det færdige resultat. 

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

22.55 - Afsted!

Pludselig går det op for gruppen, at vi mangler et USB-stik for at kunne spille koncerten. Uden det ingen musik! Vi får ringet til bestyren fra Mona, der heldigvis har både et USB-stik og en computer med internet, så vi er back on track! Vi skal til at afsted mod Maribo, og i den anledning er to af de trofaste gutter kommet til undsætning og skal agere chauffører.

"Vi kan jo godt li' at drikke lidt," forklarer Balken, så derfor får de gerne nogle af vennerne til at køre til deres koncerter, så de kan drikke sig varme. Balken og Munken er da også så godt som halvt nede i en flaske vodka, idet vi skal køre. Vi er begyndt at have ret travlt og vi har omkring 117 kilometer at tilbagelægge, før vi fremme.

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

22:59 Speed i Audi'en

Så skal vi satme også love for, vi kom afsted i Audi'en! Vi siger ikke, at vi bankede afsted med 220 km i timen - men vi benægter det heller ikke? Lad os bare sige, at det er godt, vi ikke kiggede på speedometeret. Samtidigt har Balken, der sidder foran, fyret op for en led omgang techno, der næsten resulterer i, at han ender på bagsædet, fordi han smadrer sin massive mandekrop så hårdt frem og tilbage i sædet. Så er vi på vej!

23:19 - Røg på rastepladsen

"Smøger er grunden til, at bands aldrig kommer til tiden," siger Munken, da vi står og pisser i vejkanten, mens vi pulser cigaretter. Nogle benytter lige lejligheden til at få lidt aftensmad i form af to focaccia-boller fra en tankstation. 

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

00:50 Ankomst til Diskotek Mona

Torden-turen på landevejen har hentet os noget tid, og vi ender med faktisk at ankomme i god tid på Diskotek Mona, hvor vi slentrer ind i garderoben og møder et hold af personale, der står klar og venligt byder os velkomne. Vi bliver ført igennem massen af stive unge, der bliver lyst op af et svagt blåt lys i det mørke diskotek. Indimellem hører vi hvin fra fans, der har opdaget, hvem der er kommet. Vi smutter om bag DJ-pulten og bliver ført op til VIP-bordet, der er placeret over scenen. Der er proppet på diskoteket, og spændingen spreder sig i bandet. Deres fingre kribler for at komme til at rive scenen fra hinanden.

01:30 - Den heftige tramper-koncert

Så er det nu! Spændingen udløses i et brag af en fest, mens Ude Af Kontrol skyder deres show afsted som en raket med den tungeste bas, Diskotek Mona helt sikkert nogensinde har lagt hus til. Den bliver blæst ud af de enorme højtalere, der er ved at briste af den tunge rytme, som får gulvet til at ryste. Så kommer drengene med nummeret Sleske Typer Pt. 2.

"Vi kan lide flade patter, mandepatter, Balkens patter, alle patter

glade patter, sure patter, store patter, moderpatter, sorte patter

gule patter, julepatter?"

Den bliver taget godt imod af det svedige og hoppende publikum, der har en kæmpe fest på det store gulv, som bliver forvandlet til Ragnarok af den heftige og af og til psykedeliske musik. Munken, Engalndo og Balken giver den alt, hvad rammer og seler kan trække, indtil de efter at have sluttet af med hittet 3xK, fuldstændigt kvæstede og udmattede forlader scenen til lyden af et jublende publikum.

ANNONCE
Kaviar, kokain og kællinger: Ude af Kontrol er Danmarks største drengerøve

02:15 - Vodka-sjov, og piger der snaver

Backstage er der nu for alvor gang i festen. To-tre flasker vodka, cola, Red Bull, noget vand og et håndklæde. Det er det eneste, drengene beder om på deres rider. 5-6 af tøserne fra crowden har gjort os med selskab bag scenen, og vodkaflasken går nu på omgang, mens tøserne snaver om kap med hinanden for at imponere tramp-trioen. De er dog umiddelbart mere interesserede i at holde fest, og de hopper og skråler efter at have generhvervet deres kræfter.

04:33 - Audien straffes igen

Så går turen hjemad mod Vestegenen. Audien får samme omgang tæsk på turen tilbage af vores chauffør, der nu er godt oppe at køre efter indtagelse af omkring fem dåser Red Bull.

06:12 - Hjemme igen

Vi er nu tilbage i Logen, og der er åbenbart stadig fest. Folk er blevet godt ristet. Balken og Munken hopper nu ind i studiet for at færdiggøre Fuck Boy ved at indspille Munkens del. "Vil I gøre det nu!?" spørger vi. "Ja, det er tit, vi indspiller, når vi kommer hjem fra en koncert og er i stemningen," svarer Balken, hvortil Munken tilføjer:

"Vi er mere kreative, når vi er påvirkede."

Det er tid til, at vi skal hjemad. Vi bliver kørt til stationen, mens Ude Af Kontrol fortsætter deres arbejde. I morgentoget sidder vi og bearbejder det brag af en koncert, vi lige har været vidne til. Helt fan af tramp bliver vi sgu nok aldrig, men vi tager sgu hatten af for, hvordan Ude Af Kontrol kan smadre igennem og lægge en scene ned! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce