Magasinet M!

Keanu Reeves er den nye superskurk i første trailer til Sonic the Hedgehog 3

Klar til næste Sonic-eventyr?

Er du klar til næste eventyr i Sonic-universet på det store lærred? 

Paramount Pictures har netop løftet sløret for Sonic the Hedgehog 3, hvor Ben Schwartz er tilbage i stemmen som ikoniske blå Sonic. 

Det kommer ikke som nogen voldsom overraskelse, at Sonic 3 er på trapperne, da vi allerede fik bekræftet planerne om en trilogi inden premieren på toeren i 2022.

I toeren så vi Dr. Robotnik spillet af Jim Carrey teame op med Knuckles (Idris Elba) - men denne gang har en ny Sonic-fjende fundet vej til lærredet.

Nemlig Sonics ikoniske rival, Shadow. Den famøse antihelt skal nu stemmeføres af ingen ringere end John Wick-legenden Keanu Reeves. 

Det betyder, at Sonic må begrave stridsøksen med sin tidligere fjende Dr. Robotnik, som sammen skal forsøge at stoppe den nye trussel.

Og ja - Jim Carrey vender heldigvis tilbage som Dr. Robotnik i sin gakkede, ikoniske portrættering. 

Shadow the Hedgehog er en karakter, vi for første gang så i 2001, da man spillede Sonic Adventure 2 - hvor han lidt ligesom en shadow Ray-Man spiller den dystre modpart til Sonics glade og farverige univers. 

Sonic the Hedgehog 3 vil få premiere d. 25. december 2024 - tjek traileren ud nederst i artiklen.

Lidt om Sonic-franchisen

Sonic-franchisen, også kendt som Sonic the Hedgehog, er en populær serie af videospil, tegneserier, tv-serier og andre medier, skabt af det japanske firma Sega. Franchisen blev først introduceret i 1991 med udgivelsen af spillet Sonic the Hedgehog til Sega Genesis (Mega Drive uden for Nordamerika).

Franchisens hovedperson er Sonic, en blå, antropomorfisk pindsvin, der er kendt for sin utrolige hastighed. Sonic kæmper primært mod den onde videnskabsmand Dr. Ivo Robotnik, også kendt som Dr. Eggman, der konstant forsøger at tage kontrol over verden ved hjælp af sine robotter og avancerede teknologier. Sonics mål er ofte at stoppe Eggmans onde planer og redde verden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt