Kit Harington løfter sløret for, hvad vi kan forvente af Jon Snow-spinoff
I kølvandet på Game of Thrones.
Mens House of the Dragon har taget fokusset nu med en original, spændende fortælling om Targaryen-epoken, så spøger den originale Game of Thrones altså stadigvæk.
Det blev tidligere på året bekræftet, at den famøse karakter Jon Snow ville få sin egen spinoff - og nu har skuespilleren bag, Kit Harington, givet et par bevingede ord om, hvad man kan forvente af den kommende serie.
"Han er helt færdig. At han fik lov til at gå til The Wall er den største gave og den største forbandelse. han skal tilbage til det sted, hvor han har så meget historie - han skal tænke over, at han dræbte Dany og mistede Ygritte. Han skal til at leve med alle de traumer, han har oplevet og forårsaget."
Interessant - indtil videre er serien døbt SNOW. Den har indtil videre ikke nogen premieredato.
Stay tuned!