Underholdning

‘Kivin-metoden’: Den nye teknik i sengen, som kvinder elsker

Det sidste, man har lyst til under en kvælende hedebølge, er som regel at blive endnu mere svedig. Men hey, vi er jo kun mennesker… Og hvis du alligevel har tænkt dig at rulle rundt i lagnerne, hvorfor så ikke krydre det med en teknik, der garanterer maksimal succes? Glem alt om akrobatiske stillinger og dyrt legetøj. ‘Kivin-metoden’ er det nye hit under dynen, og det kræver kun én lille justering fra din side for at give hende en langt mere intens oplevelse.

Kvinder over hele internettet sværger i øjeblikket til denne teknik, fordi den efter sigende skulle levere hurtigere og langt mere intense orgasmer.

Det bedste af det hele?

Det kræver hverken, at du er smidig som en slangemenneske, eller at du introducerer mærkelige fetischer. Det handler udelukkende om en simpel ændring af din vinkel.

Drej dig 90 grader

Metoden er specifikt designet til, når du skal præstere i den disciplin, der på godt dansk hedder cunnilingus eller at “gå til makronerne”. Normalt foregår det jo ved, at du ligger eller knæler lige forfra mellem hendes stænger. Men her skal du tænke helt nyt.

I stedet for at ligge lige for, skal du placere dig vinkelret på hende (altså i en 90-graders vinkel). Du glider simpelthen ind under hendes ene bøjede knæ, så din mund flugter perfekt med hendes intime dele fra siden.

Ifølge eksperterne er der to gigantiske fordele ved dette sidelæns Move:

  1. Mindre hold i nakken: Du ligger langt mere behageligt, og din nakke bliver ikke fuldstændig smadret undervejs.
  2. Bedre adgang til herlighederne: Fra denne vinkel har du nemlig langt nemmere adgang til både klitoris og hele området omkring vulvaen på en mere komfortabel måde.

Orgasme på under tre minutter

Sexologer og terapeuter er allerede oppe at køre over metoden. Den certificerede sexterapeut Mandi Long forklarer til Women’s Health, at den sidelæns vinkel gør nydelsen ekstremt intens:

“De fleste kvinder rapporterer, at de får en orgasme inden for 10 minutter med denne metode, og for nogle tager det faktisk kun mellem to og tre minutter,” fortæller hun.

Hvis din udkårne normalt synes, at tingene hurtigt kan blive en tand for intense eller overvældende på den traditionelle måde, er Kivin-metoden også genial.

Den ændrede vinkel letter nemlig det direkte pres på klitoris, så det føles super lækkert uden at blive for meget. Og hey, hvis det mod forventning ikke flytter noget, kan du jo bare glide tilbage i din faste standardposition uden at miste rytmen.

3 andre vilde trends i sengen

Når vi nu er ved de mærkelige og finurlige ting, folk foretager sig under dynen (eller udenfor), så har internettet budt på flere bizarre trends på det seneste:

  • Shallowing: Her dropper man fuldstændig penetrationen og fokuserer i stedet udelukkende på helt let og blid stimulering lige omkring indgangen.
  • Sploshing: Også kendt som mad-fetich. Det handler kort og godt om at blive smurt ind i madvarer i sengen og klamre sig til hinanden i rentkaotisk svineri.
  • Toothing: Den her er ret kikset – det dækker over anonym sex med fremmede, som typisk foregår i offentlig transport eller indelukkede steder som konferencer og seminarer. (Ja, folk er mærkelige).

Underholdning

Se flere artikler