Klar til Mariokart i stuen?!
Mariokart Live Home Circuit er en ting
Elsker du Super Mario?
Kunne du tænke dig en fysisk fjernestyret Mariokart?
Eller hvad med at køre races i din egen stue?
Her får du det hele i en pakke.
Nintendo har netop annonceret Mariokart Live Home Circuit, der lanceres til oktober.
Takkt være af en sammensmeltning mellem Nintendo Switch, et stykke fjernstyret racerbil med indbygget kamera og AR-teknologi, er her et produkt, der kunne ligne årets julegavhit nummer 1!
Mario Kart Live: Home Circuit er skabt i samarbejde mellem Nintendo og Velan Studios. Her får du endelig muligheden for at få alt det sjove fra Mario Kart-serien ud i den virkelige verden ved at anvende en Nintendo Switch eller Nintendo Switch Lite til at konkurrere med en fysisk gokart.
Gokarten påvirkes både af ting i spillet og i den virkelige verden. Den stopper fx når den rammer et objekt i spillet. Spillerne placerer stolper for at skabe banelayoutet i deres eget hjem, hvor det bare er fantasien, som sætter grænsen.
Kør mod Koopalings i Grand Prix for at låse op for diverse skins, så baner og dragter kan tilpasses Mario og Luigi, og spil op til fire spillere i lokal multiplayer. Mario Kart Live: Home Circuit – vælg mellem Mario- eller Luigi-modellen – lanceres den 16. oktober.