Klovn The Final (anmeldelse)
Tour de Forårsrulle.
Casper Christensen og Frank Hvam er tilbage med det sidste kapitel i deres Klovn-trilogi, som definitivt sætter punktum ved - ikke alene afslutningen af Klovn - men også det faktum, at ‘boys will be boys’.
Frank er blevet 50 år. Forholdet knaser, egoismen er større end nogensinde og Casper er igen på banen med en tys-tys-tur.
Når man har ordet ‘Final’ i titlen på filmen, så kan man godt mistænke folkene bag filmen for at gå all-in på vanvid, eskapader og Klovneri på et endnu højere niveau - du ved, op til det punkt, hvor det simpelthen bliver for absurd.
Men det er faktisk ikke gældende for dette tredje kapitel - og det er et modigt valg.
Humoren er jævnt fordelt med en - for det meste - passende balance mellem nede-på-jorden og Klovn-vanvid.
Islandsoverraskelsen
Et af de helt store øjeblikke for mig i filmen er et vigtigt drejepunkt, jeg dog ikke vil afsløre. Men jeg kan sige, at selve tilgangen til ‘Islandsrejsen’, som vi er blevet introduceret til i diverse trailers, er skruet bedre sammen, end man kunne have forventet.
Det tager en drejning, som ingen havde set komme og udfaldet af netop disse mere eller mindre uheldige omskiftninger gør, at vi kommer tættere på Frank og Casper og deres giftige venskab. Vi kommer helt tæt på 'Klovn' i denne film.
Vi er ikke ude i fritsvævende omgivelser og internationaliseringer, som vi så med Klovn: Forever - her er vi igen helt nede på Hr. og Fru Danmarks niveau bag låste døre og det er et kærkomment nik til gejsten i serierne og det faktum, at danskheden og dynamikken mellem Frank og Casper i deres vante omgivelser er der, hvor magien sker.
Et forlænget Klovn-afsnit
Et af de aspekter af filmen, jeg nød allermest, var det faktum, at handlingen i de fleste tilfælde gik back-to-basics. Det er ikke så flamboyant og kontrastfyldt som Klovn Forever, men i stedet mere fornemmelsen af et eksklusivt afsnit fra serien krydret med lidt ekstra ballade.
Vi er helt nede på dagligdagsniveau, hvilket er en modig bedrift i forhold til forventningerne til, at den allersidste Klovn-film måske hev drengene til Las Vegas eller andre vanvidsdestinationer - vi får forårsruller og legeland for alle pengene, mens Tour de Fiss og sandsynligheden for, at Casper kan skeje ud som planlagt, efterhånden ryger længere og længere uden for rækkevidde, jo ældre de to klovne jo umiskendeligt bliver.
Selve afslutningen på filmen kunne dog godt trække lidt mere tåkrummeri - der bliver trukket på gamle kendinge fra forgangstid og diverse klassiske The Hangover-inspirerede øjeblikke, som vi så i Klovn: The Movie. Men hvis man insisterer på at genbruge ting, så skal de også have en over nakken på power-faktoren og virkelig få tæerne til uhelbredeligt at krølle sig sammen.
Der kan filmen have en tendens til at tabe pusten en smule - hvilket egentlig skyldes, at den har et solidt momentum hele filmen igennem, der ikke helt bliver indfriet inden rulleteksterne. Her bliver den ‘forlængede’-episode-effekt lidt en modstander, da man på det store lærred godt kunne trække lidt mere fyrværkeri på afslutningen.
Samlet set
Klovn The Final går til kødet på mandeskikkelsen i al sin skrøbelighed på godt og ondt og formår at sætte lup på livskriser, identitetsproblematikker og venskaber gennem tykt og tyndt. Der er skruet op for charmen, ned for de store armbevægelser og Klovn-essensen får frit udløb til den helt store guldmedalje. Et sidste vanvidsstunt af episke Klovn-dimensioner kunne have været et sidste prik over i’et på deres tåkrummende rejse, men alt i alt er Klovn The Final et kærkomment sidste kapitel i film-franchisen.
Klovn The Final
Biografpremiere: 30. januar 2020
