Klovne
Pjerrot go home!
-
Foto: Pexels
Gang på gang på gang bliver klovne brugt som et symbol på glæde. Man tænker børnefødselsdage, sødme, rød sodavand og glæde. Nej!
Klovne er og bliver klamme, falske og uhyggelige. Drop det!
Det er nærmest nødvendigt, at der er en klovn tilstede ved børnefødselsdage. De render rundt med et fjæs smurt ind i uhyggelig, hvid sminke og stor, rød mund, og mange af dem kan ikke tale. De agerer mimikere og griner og smiler bare, mens de vinker.
Forældre elsker dem. De er jo søde og underholder børnene.
Ja, måske bliver børnene underholdt, men senere får de mareridt og bliver hjemsøgt af det store joker-smil og hvide ansigt. Selv hvis man holder dem væk fra Steven Kings "It", vil de på et tidspunkt indse, at klovne er den dårligste opfindelse nogensinde, og at de er mere skræmmende end sjove.
Min far og mor prøvede altid at presse klovne på mig. Til arrangementer og fødselsdage skulle jeg altid hen til klovnen, men når de ville lave ballondyr til mig, ville jeg hellere skrige. Hvad gør denne undskyldning af en mand med gigante sko og kysmund op til begge ører ved mig?!
Hvad sker der for den store røde afro-manke, der kun dækker baghovedet og begge ører? Skulle det være morsomt? Og en stor rød næse er altså kun sjovt, hvis man er fuld eller et rensdyr.
Min teori er, at klovnene er førtids-goth personer og skjulte satanister. Kors over øjnene og hud så hvid som sne? Ellers er de bare folk, der keder sig utroligt meget og ikke har nogen form for humor.
Stop med at smile og se uhyggelig ud!
Stop med at vinke!
And don't get me started on mimikere...
