Magasinet M!

Knoxville og drengene er på banen igen: Jackass 4.5 kommer på Netflix i maj

Mere galskab, flere stunts!

Hvis du ligesom os har fulgt godt med i Jackass-crewets udvikling gennem tiden, så ved du også, at det er langt fra alle stunts, som kommer med i de endelige film i biografen.

Der er så absurd meget materiale i spil, når de skal teste nye stunts, pranks og forskellige virkemidler - nogle virker, andre virker ikke. Nogle virker rigtig godt, men egner sig ikke til det store lærred.

I stedet for at alle disse gyldne stunts bliver smidt i klipperens skraldespand? Så har Jackass-folkene altid lavet en genistreg med at lave Jackass 2,5, Jackass 3.5 og så videre.

På den måde bliver indholdet, der egentlig er alt for prisværigt til blot at være bonusmateriale, til en ny film!

Og nu i kølvandet på kæmpehittet Jackass 4, så kommer der naturligvis en Jackass 4.5.

Og den kommer faktisk allerede d. 20. maj - hvis du vil se, hvad du kan glæde dig til, så tjek traileren herunder!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce