Køb James Bonds bil
Den originale Aston Martin DB5 fra 1964 sættes under hammeren. Og ja, gu er der stadig gadgets i.
Af: Martin Finnedal
Var det noget med en af verdens smukkeste sportsvogne? Og hvad med indbyggede dækflænsere og roterende nummerplade? Det kan alt sammen blive dit den 20. januar.
James Bonds bil fra Goldfinger sættes nemlig til salg på auktion i Phoenix, USA. Der blev bygget i alt fire stk til filmen, men den pågældende model er til salg er ?nøglebilen?.
Aston'en er fuldt ud monteret med olielæk-release, roterende nummerplade, dækflænsere i fælgene og maskingeværer i forlygterne (dog næppe funktionsdygtige).
Katapultsædet er desværre erstattet med et mere konventionelt sæde.
Prisen forventes at blive budt op i nærheden af en rund million. Altså dollars. Hvilket betyder at du skal trække 6,4 millioner kroner ud af kontoen.
Er prisen ikke afskrækkende kan du ved samme auktion også købe Al Capone's Cadillac fra 1928.
Med begge indkøb kan du i løbet af én eneste dag lege både helt og skurk.
Se flere Bond-biler i GALLERIET