Kom helt tæt på virkelighedens Fight Club hvor pistoler og fladtrykte næser er hverdag
De er ikke i bar overkrop, de ligner ikke Pitt eller Norton, og en dommer bestemmer, hvornår kampen er slut. Der er både forskelle og ligheder fra filmen til virkeligheden.
I 1999 havde David Finchers Fight Club premiere, og verden var for evigt forvandlet. Overalt kunne man høre Fight Clubs første og anden regel citeret, hvilket i øvrigt er meget selvmodsigende, og ingen mand med respekt for sig selv kunne starte en slåskamp med tøj på overkroppen.
Forfatteren bag bogen af sammen navn, Chuck Palahniuk, fandt på historien, da han var oppe at slås på en ferie. Han vendte tilbage til sit arbejde med tydelige blå mærker i ansigtet, og ingen af hans kollegaer spurgte, hvad der var sket. Hans historie er derfor ikke inspireret af virkelige hændelser, og det virker som om, at det, du nu skal til at læse, er et af de sjældne tilfælde, hvor en fiktiv historie har inspireret virkeligheden.
Bobby Gunn er en 42 årig amerikaner, der er bosiddende i New Jersey. I sin ungdom forsøgte han at slå igennem som professionel bokser, og selvom han aldrig opnåede det mål, er han i dag berømt - i hvert fald i undergrunden - for sine evner i en slåskamp. Han kæmper nemlig i det, der hedder 'Bare-Knuckle Fight'.
Hverken han eller hans modstander er i bar overkrop, og ingen af dem ligner Brad Pitt, men alligevel er det svært ikke at få associationer til filmen, for omgivelserne kunne nemt være taget der fra.
Reglerne for den brutale sport er således: En dommer holder styr på kampen i midten af cirklen, og når en går i gulvet, er det ikke tilladt at røre ham. Flere tilskuere filmer sceancen med deres telefoner, men ellers er de stille, og det er ikke til at sige, hvem der er deres favorit. I modsætning til Hollywoods slåskampe, er der kun få slag i hovedet, for som Bobby forklarer, kan et forkert slag på det sted brække din hånd, og så har du tabt, inden du er begyndt.
I 'Bare-Knuckle Fight' er det derfor få, hårde slag, og de fleste af dem er på kroppens vitale organer for at yde mest mulig skade.
Ja, det kan lyde vanvittigt, og det er det også. Sporten er i hvert fald ulovlig i de fleste lande verden over. Men nu har bladet Rolling Stone fået lov til til at komme helt tæt på førnævnte Bobby Gunn.
Herunder kan du se en minidokumentar, hvor Bobby bokser sin kamp nummer 71 - som han vinder uden de store problemer.
Sejr nummer 71 ud af 71 mulige. Den ubesejrede stime har gjort ham til en levende legende i et miljø, der ifølge Men's Journal primært består af profesionelle boksere, MMA-fightere og de typer, der altid ender en bytur i detentionen. Hvis du vinder en kamp, kan præmien være op til 50.000 $, men det er ikke uden varige men, at Bobby er ubesejret verdensmester.
Hans højre hånd er brækket så mange gange, at hvis det sker igen, kan han miste følelsen i den for evigt, og han kan trykke sin egen næse flad, fordi brusken er forsvundet. Den værste kamp, han har deltaget i, var ifølge eget udsagn i Rusland, hvor hans modstander fik en pistol for panden, fordi han gik i gulvet for hurtigt. Da det ikke fik ham op at stå, blev pistolen i stedet peget mod Bobby, der i det øjeblik var overbevist om, at han ikke ville gå derfra i live.
Heldigivs havde de russiske tilskuere så stor respekt for hans evner i ringen, at de til sidst overbragte ham hans præmie og lod ham gå.
Hør ham fortælle sin historie i videoen herunder. Du kan også læse hele artiklen fra Men's Journal her.
