Kongen af Selfies er landet
HTC Desire Eye er til dig, der elsker at tage selfies. Den kommer nemlig med et frontkamera, der smadrer alle konkurrenterne.
Den flittige mmm-bruger vil vide, at vi ikke går så meget op i specs. Det lader vi de andre tech-sites om. Men lige i tilfældet med HTC Desire Eye, gør vi sgu en undtagelse. For den sætter helt ny standarder for frontkameraet: 13 megapixel med dual-tone flash. yes, du læste rigtigt, 13 megapixel. Til sammenliging har Samsungs Galaxy S5 et frontkamera på 2 megapixel og Apples iPhone 6 sølle 1,2.
Det betyder, mine damer og herrer, at vi har en nye konge af selfies. Og med en dual-tone flash betyder det ingenting, at du sidder på en natklub, hvor belysningen er minimal: Din selfie bliver perfekt hver eneste fucking gang.
Vi har fået lov at lege med kameraet en hel dag, som det eneste danske medie. Og når først man har vænnet sig til at skyde billeder af sit fjæs med et 13 megapixel frontkamera, er det svært at gå tilbage. Det kan undertegnede skrive under på.
Ud over det imponerende kamera har HTC også pillet en del ved softwaren. Nu kan du f.eks. bruge begge kameraer på én gang. Det betyder, at du kan tage en selfie, mens du skyder billeder af den lækre dame foran dig. Eller som i mit tilfælde: Skyde en selfie, mens jeg tager et billede fra skylinen over Central Park i New York.
En anden ting HTC også har udstyret Desire Eye med er muligheden for at gøre dig selv endnu mere lækker på billeder. Huden kan glattes, ansigtet gøres smallere og øjenene større, hvis det er det, du ønsker. Jeg har dog valgt ikke at pille ved nedenstående selfie. Amag'er.
Tjek vores hands-on i nedenstående video. (Ja, og undskyld vi ikke har vendt telefonen på siden. Vi giver en kvajebajer):