Magasinet M!

Kontinentalseng - den perfekte seng at dele med en anden

Hvad er egentlig den bedste seng at dele med en anden? Det er måske for mange et meget relevant og godt spørgsmål at stille sig selv. Der er jo ingen tvivl om, at der er forskel på senge. Derudover er der måske også forskel på, hvor god hver enkelt seng er, alt afhængigt af om den skal deles med en anden eller ej.

Har du en partner, og savner I en seng at dele, så kan det meget vel være, at den seng I søger, i virkeligheden er en kontinentalseng. Nu skal du høre hvorfor. 

Hvad er en kontinentalseng?

Inden vi kan nå så langt, at vi kan dykke ned i de mange fordele ved kontinentalsenge, så er der måske god idé i at slå fast, hvad det egentlig er, vi taler om. Der findes jo mange forskellige steder, du kunne gå til køjs, og kontinentalsengen er bare en af dem. Så hvad er det egentlig?

Kort fortalt er det en opbygning af flere forskellige madrasser.

Den længere forklaring er selvfølgelig, at du nederst finder en boksmadras. Det er den, der danner basen for din liggekomfort, og som skal give dig størstedelen af støtten. Den kan faktisk være lavet på flere forskellige måder og indeholde både fjedre og skum.
Ovenpå denne finder du en vendbar madras. Dette er en springmadras, som ligger i midten af din kontinentalseng og afgør hvor blødt, du ligger. Det er altså primært her, du har mulighed for at bestemme, hvor hårdt eller blødt dit underlag skal være.
Øverst finder du topmadrassen, som er den madras, du vil være i kontakt med, når du lægger dig ned for at sove. Det er det lag, som kan være med til at give dig en helt særligt behagelig liggekomfort. Også den kan laves på flere forskellige måder, så her vil du også have nogle valgmuligheder.

Hvorfor vælge en kontinentalseng for to?

Nu når vi så til spørgsmålet om, hvorfor lige netop dette valg er så velegnet for to personer. Hvad er det, der gør dette til en god seng at dele med en anden?

For at svare på dette spørgsmål, skal vi måske først få på det rene, hvad det er, der kan gøre din seng god. Det afgørende må vel være komfort. Det gælder også, når du skal dele din seng med en anden. 

Kontinentalsenge har blandt andet den store fordel, at der er meget fleksibilitet i forhold til komforten. Det vil sige, at du i høj grad selv kan bestemme, hvad de enkelte dele skal have af egenskaber. Faktisk kan du også bestemme, at der skal være forskel fra den ene til den anden side. 

Hvis du for eksempel er mere til at ligge blødt, og din partner gerne vil have en fast madras, så kunne man måske forestille sig, at det kunne give anledning til skænderier. Det bliver heldigvis hurtigt løst, for hos mange forhandlere er det faktisk muligt at lave forskel på de forskellige sider, så begge bliver tilfredse.

Derudover er en af de ting, som kan gøre en dobbeltseng ubehagelig at ligge i, når der er en revne i midten. Det er nemlig noget, der kan komme i vejen for komforten, især når man deler sin seng, og måske ikke altid kun ligger på sin egen side af sengen. Ofte vil du måske også ligge mere hen over midten af sengen, og så skal der altså ikke være en revne.

Heldigvis er det sådan med mange kontinentalsenge, at der slet ikke er nogen revne i midten. Selv hvis du vælger at få to forskellige sider, så kan det stadig alt sammen være del af en og samme madras. På den måde vil I altså altid kunne ligge godt.

Hvad gør ellers kontinentalsenge komfortable?

Når vi taler om komforten i kontinentalsenge, er der godt nok mange ting, vi kunne vælge at se på. Helt centralt er dog madrasserne. Det er nemlig dem, der tilsammen skal give dig den bedste komfort.

Med boksmadrassen kan du vælge at få skum, som vil gøre din kontinentalseng blødere at ligge på, end hvis du vælger fjedre, som er godt for dig, der vil have end hårdere madras.

Med springmadrassen kan du få flere forskellige opbygninger. Der er eksempelvis forskel på fjedrene og deres sammensætning, og derfor skal du finde ud af, hvilken hårdhed du er på udkig efter. Udover det er det også vigtigt at tage højde for din vægt i dit valg.

Med topmadrassen har du naturligvis også nogle forskellige valg, som kan have betydning for komforten. Her kan du for eksempel få memory foam og latex, alt afhængigt af hvad du bedst kan lide.
I sidste ende skal du huske, at det, der vil give dig den ultimative komfort, er de rigtige valg.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce