Magasinet M!

Kun for Kvinder

BT`s messe –Kun for kvinder-, og nysgerrige mænd.. og der var masser af mænd til dagens arrangementer.



Kun for Kvinder
Fire dage efter jeg fik mail fra en veninde, der ville have mig med til Kvindemesse i Øksnehallen, fik jeg endelig taget mig sammen til, at svare og til sidst, overtalt til, at tage med til messen - Kun for kvinder-, arrangeret af BT. Og det til trods for, at jeg ikke har brug for en stylist, livsstilskonsulent, dessertforme, hvidere tænder, solcreme og hvad ved jeg.

På stiletter, op ad den brostensbelagte plads foran hallen, hørte jeg en kvinde sige,-at det var dejligt at komme ud i den friske luft, der var alt for mange kendte mennesker i den hal. I guder tænkte jeg, sikke et ræs, hvad laver jeg dog her! Jeg fik dog betalt 85 kroner, med et stort smil på læben, hvorefter jeg vadede ind i galskabens hule, hvor jeg kunne se kvinder, selvfølgelig, så langt øjet rakte.

Nu var jeg der, og hvad gør jeg! Styrer direkte hen imod Markus Grigo, køber gladelig 2 bitte små dessertforme, og en anden ringform til - ja, måske til ris. Det er ikke lige hvad jeg har aller mest brug for, men hvad, hvem vil ikke stå tæt på Hr. Grigo, der er så berømt for sine desserter, og hvis bryllupskager jeg har smagt så mange af. Havde der ikke været så pokkers mange mennesker, var jeg nok sprunget hen over disken og væltet ham omkuld.

Næste mål, at finde et sted, hvor jeg kan købe noget - men kun hvis de har en bærepose til varen. For på blot 3 minutter i hallen, har jeg fået samlet en hav af reklamer, aviser og karameller.

Sjov fornemmelse, at gå gennem disse stande, hvor der ligger helt unge piger og får glattet rynker ud med laserstråler, mens et hav af mennesker ser på. Jeg vil vædde på, at de ikke har en eneste rynke, ikke engang bag øret.

For den nette sum af 3500 kroner, Messetilbud, kan man få tænder så hvide som sne. De heldige, der har købt en indgangsbillet til 140 kroner, billet incl. lykkepose, som kan indeholde en god rabatgevinst til tandlæge Kim Sperly, betaler kun 1000 kroner for en behandling. Hvis man altså er så heldig, at få netop den lykkepose.

Og så er der lige noget jeg ikke helt forstår. I nogle af lykkeposerne, kan du vinde et gavekort på 100 kroner til Cha Cha Cha, som er eksperter i farvning af hår. Men går du hen til standen, får du udleveret dette gavekort helt gratis. Hvorfor i alverden skal man så betale 55 kroner ekstra for indgangsbilletten, når du kan vade lige ind i heden og få det foræret! Er det en kvindeting?

Det hele var selvfølgelig ikke en negativ oplevelse. Hos - The Bagel Co- kunne man lære, at lave en super lækker kaffeblandig, fascinerende, hvis man altså drikker kaffe. Straks efter kigget, drejer min veninde og jeg os om, og hun køber en dåse grøn te. Efter en længere forklaring fra manden i tebiksen, slipper vi endelig væk. Hvor svært kan det være, at lave lidt te! Og jøsses, vi bumper lige ind i en meget aggressiv Jelly Belly sælger, der bruger ti minutter på, at tegne og fortælle, hvordan vi får den bedste smag frem i et mix af Jelly Beans.

Der var nu også noget for de unge mænd. Dan Hair lavede et forrygende hårshow på scenen, der var proppet med lækre unge piger i miniskørt. Et show med Rocky fra USA, en af Farouk Systems bedste frisører. Og det var her jeg opdagede at der var unge skørtejægere til stede. Et højt pift ind i øregangen, var ikke at tage fejl af. Hele showet slutter med, at den berømte frisør frier til sin kæreste, som også deltager, midt på scenen. Totalt overrasket pige, som jeg senere så sammen med sin kommende mand. De stod og var ved at æde hinanden ved deres stand, hvor piger med hang til lækkert hår, var stimlet sammen for at se på de fantastiske modeller, som de så gerne vil ligne, og så ringen selvfølgelig. For det var da skide romantisk at fri foran hundreder af ukendte mennesker.
ANNONCE
Kun for Kvinder
Kokken, Carsten Olsen, er altid god for en "seriøs" historie, hvilket man ved, hvis man ser ham på DK 4. Den skaldede kok, som Carsten Olsens cateringfirma hedder, var selvfølgelig også repræsenteret på messen, og jeg må sige, han laver nogle - damn good- sandwiche's.

Der var alt, hvad en kvinde kan ønske sig. Sæber fra Ærø, Tricks fra Hollywoodstjernerne, foredrag i lange baner, makeovers-stande, badetøj, make-up, tøj, møbler, just name it, de var der alle sammen. Selv tatoomestrene var mødt op, alle slankefirmaernem og Det Kongelige Teater.

Jeg må sige, der er ikke grænser for, hvad markedet kan tilbyde af lækker mad, slankemad og mad der gør dig til et nyt menneske. Nogle mener det sammen, andre modsiger hinanden. Som forbruger bliver nok bare forvirret, hvis man besøger for mange af disse stande. Så det lod jeg være med, og fik i stede for et god tilbud på et weekendcruise til Norges land.

Som mand, er det måske en god idé, at besøge alle de kloge mennesker, der nærmest slås for at fortælle os kvinder, hvordan vi får et bedre sexliv. Måske kan I også lære noget, om os, til tider, komplicerede kvinder. Det kan selvfølgelig også blive lidt trivielt, men så er der altid en stand med dildoer i nærheden. Ja, redningsmanden er aldrig længere væk end en drejning, omkring sig selv. For kvinder er da kreative!

På standen for, Red Barnet, fandt vi en fotoudstilling af selveste Helena Christensen, tidligere supermodel. Som fotograf har jeg kun én ting, at sige, -Heldigt at hun havde skabt sig et navn før hun fandt på, at bruge søndagene på fotografering.

Kvinde kend din bil, sæt skub i karrieren, Gudrun, Maria Montell, uldtøj, fitness, alternativ behandling og design. Det er hvad kvindemessen havde at byde på.

Inspiration var her jo, så det måtte Isabellas også være. Begge steder kan du købe interiør for sky høje priser. Og værst af alt, de fleste ting kan du lave selv for det kvarte, mere professionelt er deres produkter ikke udført.

Der var, og er helt klart mere at byde på, end det jeg lige har nævnt her, men programmet er så omfattende, at selv den største skrivemus, ville spare kraftigt på blækket. Erann DD var fed, og tiltrak også den makuline gruppe af besøgende. Erann DD, manden der aldrig har været utro, ikke engang en lille bitte smule. Manden, der er trænet i, at vende alt negativt til noget positivt, var virkelig havnet på rette sted.

Der er sket meget torsdag og fredag, der skete lige så meget i dag, lørdag. I morgen søndag, sker der det samme, plus lidt nyheder på scenen og i foredragssalen.

En sidste ting, Graham Bishop formåede ikke at gøre mig til troldmand, jeg har heller ikke fået en Clairvoyants evner. Måske fordi jeg ikke har gået længe nok på Troldmandsskolen, hvem ved. Man kan undre sig, han siger nemlig at babyer er spirituelle og deres evner ofte fordamper lidt under opvæksten. Er det nu også sandt, eller er det bare endnu et forretningskoncept?
ANNONCE
Kun for Kvinder
Messen - Kun for Kvinder- har helt sikkert været en stor succes for BT, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men sikke et gedemarked, der ikke bød på ret mange gode messetilbud. Medmindre du synes det er et godt tilbud, at betale 85 kroner for, at komme ind og se en masse kendte mennesker bag standdisken, eller som besøgende.

Jeg har ikke fortrudt at jeg tog med, men jeg får heller ikke kriller i maven fordi jeg glæder mig til den næste kvindemesse. Jeg vil ikke ærgre mig over, at jeg ikke fik købt lidt pickles fra SYNNØVES, eller fordi jeg sprang over standen, hvor du kan få franske negle for den nette sum af 300 dask. En yderst smuk og veldrejet kvinde sagde, -Ih, det er altså næsten som at gå på udsalgsshopping det her. Min eneste tanke hertil - Hun må satme have mange penge i banken. For der var langt, meget langt, mellem de gode tilbud.
ANNONCE
Del

Seneste nyt