Magasinet M!

Kvinde arresteret efter at have sendt 159.000 beskeder efter endt date

"Hvad jeg ville gøre med dit blod... Jeg ville bade i det"

En kvinde, Jacqueline Ades, er blevet arresteret for angiveligt at have sendt mere end 159.000 beskeder til en fyr, som hun kun havde datet én gang. Jacqueline mødte fyren på en dating app, men her fortalte han hende, at han ikke ville se hende mere efter den første date, og det skulle han aldrig have gjort. 

I de efterfølgende ti måneder kom det ud, at hun angiveligt havde skrevet 65.000 beskeder til fyren, men det er sidenhen kommet frem, at det er mere end 159.000 beskeder, som er blevet sendt. Mange af dem med ekstremt voldeligt indhold. Fyren meldte hende til politiet, da han havde set hende parkere foran sit hus i juli 2017, og igen i december 2017.

Den 31-årige Jacqueline blev så anholdt i maj 2018, efter at man fandt hende i bad - på hans badeværelse. Ikke nok med det, så fandt man en stor kniv på passagersædet af hendes bil. I følge The Arizona Republic Newspaper, forklarede hun det ved at sige: "Jeg tror, jeg har haft en forestilling i mit hoved om, at jeg boede her, og så gik jeg bare ind og lod som om". 

Jacqueline kunne på nogle dage sende mere end 500 beskeder til fyren, og nogle af dem lød sådan:

"Jeg vil lave sushi ud af dine nyrer, og spisepinde ud af dine knogler"

"Ååååh, hvad ville jeg gøre med dit blod! Jeg ville bade i det"

"Du skal aldrig prøve på at forlade mig... Så slår jeg dig ihjel"

Da hun blev forhørt af politiet, fortæller hun bl.a., at det aldrig var hende mening at skræmme ham, men at hun godt kan forstå, at det var lige nøjagtig, hvad han var. Hun sagde også: "Han har så meget kærlighed, og der er en anden end mig som burde elske ham. Han har så meget at elske. Han er så sød. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har skræmt ham sådan. Jeg var helt sikker på, at jeg havde mødt min soulmate, og jeg var helt sikker på, at hele i sidste ende nok skulle blive fint".  

Jacqueline holdes i øjeblikket i Maricopa County fængslet, Arizona, og har erklæret sig "not guilty" i alle anklager for stalking og ulovlig indtrængning. Sagen begynder i starten af februar.

ANNONCE
Kvinde arresteret efter at have sendt 159.000 beskeder efter endt date
Del

Seneste nyt

Annonce