Viralt

Kvinde efterladt i tårer efter hun fandt ud af den sande betydning af tatovering, hun fik på Fiji

Det er regel nummer ét, når du bliver tusset i et land, hvor du ikke taler sproget: Tjek for helvede, hvad der står. Den besked fik den australske TikToker Amy Dickinson tydeligvis ikke, da hun besluttede sig for at få et minde for livet på sin ferie til Fiji. Nu sidder hun tilbage med en lår-tatovering, der er mere tragikomisk end dyb.

Vi kender det alle sammen. Man er på ferie, stemningen er god, og pludselig virker det som en genial idé at få noget lokalt blæk på kroppen.

Amy Dickinson, der har over 95.000 følgere på TikTok, valgte at være “spontan og sjov” men det fortrød hun bittert, da hun kom hjem og opdagede, hvad de to ord på hendes lår egentlig betød.

“Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad jeg har på min krop?”

I en video, hvor tårerne triller ned ad kinderne, bønfalder Amy sine følgere om hjælp. “Jeg vidste ikke, at folk på Fiji kunne være så tarvelige. Nu har jeg en tatovering, og jeg ved ikke engang, hvad den betyder,” snøfter hun, før hun afslører teksten: ‘Matanivola Levu’.

Det tog ikke internettet mange sekunder at knække koden.

En hurtig søgning (og bekræftelse fra de lokale) afslørede den tørre sandhed. Det betyder direkte oversat “Stort bogstav”.

Som en ekstra hån mod skæbnen er tatoveringen skrevet med… ja, små bogstaver.

En “stor bog” eller bare en flad joke?

Selvom Amy var knust, forsøgte nogle af hendes følgere at redde de stumper af værdighed, hun havde tilbage.

Nogle påstod, at udtrykket også kan tolkes som “En stor bog” – en metafor for en person, der har mange historier og eventyr at fortælle.

“Det er ikke noget dårligt, tag det roligt,” lød det fra en optimistisk seer.

Amy selv ville ønske, at det hele bare var en syg prank, men i en opfølgende video løfter hun op i shortsene og viser det permanente bevis.

Hun må nu leve med titlen som “Stort bogstav” resten af livet.