Magasinet M!

Kvinde giver sin kæreste den ultimative tøffel-gave

Hvad der skulle have været en fed aften med drengene, blev pludselig noget helt andet

Har kæresten fødselsdag i weekenden, og har du ikke lige fået købt gaven endnu? Så kan du få lidt inspiration herunder.

Holly Cockerill er gået viral på de sociale medier efter en meget anderledes fødselsdagsgave til kæresten, Karl. Han skulle i byen med nogle kammerater, og hun tvang ham derfor til at tage en t-shirt på med et billede af sig selv, hvor der bl.a. står: "Hvis du læser det her, så betyder det, at du har kigget for længe på min mand".  

Udover et billede af hende selv, så var der også et fint lille budskab til andre piger, som skulle kigge på hendes mand: "Det her er sådan jeg ville se ud, hvis jeg var der. Hej, jeg hedder Holly, og jeg er hans KÆRESTE". 

Hun tog nettet med storm, da hun postede et billede på Twitter, hvor man ser Karl, i ført t-shirten og med rullende øjne, alt i mens Holly står ved siden af - og ser ganske tilfreds ud.  Til tweetet skriver hun: "Jeg tror ikke umiddelbart at Karl kan lide den nye bluse, som jeg gav ham i fødselsdagsgave. Bær den med stolthed, skat!". 

I et andet tweet spurgte Karl selv Holly, om han ikke nok måtte tage den åndsvage bluse af, når han endnu engang skulle i byen, og dertil svarede Holly - NEJ. Billedet har fået flere folk til at reagere negativt, og til al kritikken siger Holly blot, at t-shirten var ment mere som en joke, efter deres syv år lange forhold. 

Lad os håbe at Karl havde en god fødselsdag i byen med drengene, med eller uden t-shirten. 

ANNONCE
Kvinde giver sin kæreste den ultimative tøffel-gave
Del

Seneste nyt

Annonce