Viralt
Kvinde har kun spist kød, æg og smør i fire år: Nu afslører hun den vilde effekt på sin krop
Glem alt om kostpyramider, groft knækbrød og “6 om dagen”. 41-årige Rachel Ashby har de sidste fire år levet af en diæt, der ville få de fleste diætister til at korse sig. Hun spiser udelukkende kød, æg og smør – og resultatet er alt andet end det, man skulle forvente.
Mens de fleste af os kæmper med at tælle kalorier og snige lidt ekstra broccoli ind i aftensmaden, har firebørnsmoderen Rachel taget en kontroversiel beslutning.
Hun har skåret alt plantebaseret mad fuldstændig ud af sit liv.
Inspireret af den omdiskuterede Dr. Shawn Baker, der påstår, at en ren kød-diæt (den såkaldte carnivore diet) kan kurere alt fra autoimmune sygdomme til mentale lidelser, kastede Rachel sig ud i eksperimentet.
Hun har ikke set sig tilbage siden.
Privat
5.000 kalorier om dagen – i rent fedt
Hvis du tror, hun sulter sig selv, kan du godt tro om igen.
Rachel indtager omkring 5.000 kalorier dagligt. Hendes menu ser nogenlunde sådan her ud:
- Morgenmad: 10 æg stegt i en massiv klump smør og salt.
- Frokost: En ordentlig omgang chicken wings.
- Aftensmad: To eller tre store rib-eye steaks.
“Jeg spiser bogstaveligt talt fedt efter smag. Når fedt holder op med at smage godt, stopper jeg med at spise, for så har min krop fået nok,” forklarer hun om sin noget utraditionelle kostplan. Selv hendes børn hopper med på vognen i perioder og påstår, at de føler sig sundere, når de lever som kødædere.
Smed 25 kilo og byggede muskler
Selvom sundhedsmyndigheder verden over advarer mod at droppe frugt og grønt – og minder om, at for meget rødt kød øger risikoen for tarmkræft – insisterer Rachel på, at hun aldrig har haft det bedre.
Siden hun skiftede til kød-diæten, har hun tabt over 25 kilo og opbygget en markant muskelmasse.
Hun føler sig aldrig sulten og behøver ikke længere ignorere kroppens signaler, som hun gjorde, da hun forsøgte sig med mere traditionelle slankekure.
TikTok-kriger og “Vegan-annoyer”
Rachel har taget sin livsstil til ekstremerne. Hun bruger nu oksefedt (beef tallow) i sine skønhedsprodukter og bruger flittigt TikTok til at dokumentere sit liv, ofte med det erklærede mål at “irritere veganerne”.
“Jeg behøver aldrig at være sulten eller føle, at jeg skal sulte mig selv. Jeg spiser bare, til jeg er mæt og tilfreds,” fortæller hun.
Læs også: