Viralt
Kvinde i chok under holdtræning: ‘Mine leggings er fuldstændig gennemsigtige’
Der er intet som helt nyt og sprødt træningstøj, der kan booste motivationen til at ramme gymmet. Men for 27-årige britiske Kimberley Williams endte hendes seneste tøjspend i det absolutte mareridt, da hun kom til at flashe hele sin bagdel til et fuldstændig proppet fitnesshold.
Kimberley havde forkælet sig selv med et par nye, stilfulde leggings fra giganten PUMA.
Da hun mødte op til træning, følte hun sig i den grad flyvende.
Hun ”valsede direkte ind i fitten” og kunne godt mærke, at blikkene faldt på hende. Hun regnede naturligvis med, at det var fordi, hun så hamrende godt ud i sit nye outfit.
Men sandheden var en helt, helt anden.
”Kim, jeg kan se din røv!”
Det var først, da opvarmningen gik i gang, at en veninde fik øje på den fatale tøjkiks og måtte træde til med en nødbremse.
“Da jeg bøjede mig ned for at strække mine ben, gispede min veninde i totalt chok… ‘Kim, jeg kan se din røv!’,” skriver Kimberley i et viralt opslag på Facebook.
Kimberley stoppede øjeblikkeligt op, gik hen til spejlet og bøjede sig forover for at tjekke skaderne.
Til sin store rædsel kunne hun konstatere, at de ”enkle, men stilfulde” leggings var fuldstændig gennemsigtige, så snart stoffet blev strakt en smule ud.
Der var fuld og ufiltreret servering til alle, der stod bag hende.
Veninden legede menneskeligt skjold
Selvom Kimberley var fuldstændig rødglødende af skam, nægtede hun at lade sit hårde Tabata-hold gå til spilde.
Hun gennemførte hele timen, men kun fordi hendes veninde heroisk agerede menneskeligt skjold og dækkede hende bagfra under alle øvelser, der involverede squats eller stræk.
Efterfølgende har Kimberley raset mod sportsmærket på de sociale medier, hvor hun kræver svar:
“Jeg spørger jer, PUMA: ‘Booty-tester’ I overhovedet jeres varer, før de rammer butikkerne? Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på jeres produkter igen, uden at jeg risikerer at give hele gymmet fuldt udsyn til min ellers så ferskenbløde mås?”
Læs også: