Kvinde kræver spørgeskema til mænd, hun har datet for at lære, hvad hun gør galt
Hvis datinglivet ikke går som håbet, så gør som Katie!
Hvis du har datet meget, har du sikkert også prøvet, at den ene part vil mere end den anden. Og uanset hvilken side, du har været på, er det frustrerende: Det er hverken sjovt at skulle droppe en anden eller få sparket, og det resulterer ofte i, at folk vælger den endnu mere irriterende løsning, som så populært kaldes ghosting. Og det er blot endnu mere irriterende ikke at ane, hvad det lige var, der gik galt.
Det ville den 21-årige collegestuderende Katie Miller ikke finde sig i, så hun valgte at lave en "exit survey", som hun sendte til alle de fyre, hun har datet for at lære mere om sig selv og sine datingvaner. Inspirationen kom, da hun var blevet ghostet endnu en gang, og hun ville gerne se, om hun kunne undgå det i fremtiden.
Spørgeskemaet fik folks opmærksomhed, da Millers veninde Abby Govindan fortalte om det på sin Twitter:
there's this girl i know who sends an exit survey to every guy she casually AND seriously dates fjdklafj;sdlkfja pic.twitter.com/famP4hVMWv
? Abby G?vindan (@abbygov) October 1, 2018
Spørgeskemaet havde spørgsmål som "Hvad er der galt med Katie?" og "Hvad er det galt med dig?" - og til sidst spørger hun også, om de ville anbefale hende til andre fyre.
Miller fortæller, at det ikke er alle fyre, der har svaret, men at dem, der har, har været søde: "I'm hoping the responses give me something to improve on so that dating can be less confusing," fortæller hun.
Vi håber med dig, Katie!