Viralt
Kvinde sagsøger taxaselskab: Chauffør aflyste turen fordi hun ikke kunne være i bilen
Det startede som en hyggelig tur til en Detroit Lions-fest, men endte i et juridisk slagsmål om dæktryk, diskrimination og en meget uheldig kommentar fra en chauffør. Nu sagsøger rapperen Dank Demoss taxaselskabet for “mental anguish” – og internettet koger over.
Hvis du tror, det er svært at få en taxa fredag nat i København, så prøv at være Dajua Blanding (alias rapperen Dank Demoss).
Da hendes bestilte vogn rullede op foran hende, fik hun nemlig ikke lov til at åbne døren.
Chaufføren kiggede blot på hende og konstaterede tørt: “Believe me, you can’t fit.” (Tro mig, du kan ikke være her).
“Mine dæk springer!”
Ifølge den video, som Dank Demoss selv optog og delte på TikTok, var chaufføren bange for bilens helbred.
Han forklarede, at hans dæk ikke var bygget til hendes vægt på 222 kilo, og at hun burde have bestilt en XL-vogn i stedet for den lille sedan, han kom kørende i.
Men rapperen lod sig ikke spise af med en teknisk forklaring. Hun følte sig dybt ydmyget og har nu trukket det tunge skyts frem. Et søgsmål mod giganten Lyft.
Kun i Michigan
Grunden til, at sagen overhovedet kan lade sig gøre, er, at den foregår i staten Michigan. Her er det faktisk ulovligt at diskriminere folk på grund af deres vægt, præcis som hvis det handlede om deres tro eller hudfarve.
Lyft har også reageret på søgsmålet, hvor de i en offentlig erklæring siger:
“Vi tror på et fællesskab, hvor alle bliver behandlet med lige respekt og gensidig venlighed. Vores fællesskabsregler og brugerbetingelser forbyder udtrykkeligt chikane eller diskrimination,”
Om selskabet selv mener, at der er foregået diskrimination, melder historien ikke noget om.
M!-dommen: Vi forstår godt, at chaufføren passer på sin bil (det er trods alt hans levebrød), men at sige “du kan ikke være her” direkte til kunden er måske ikke den mest diplomatiske vej til en 5-stjernet anmeldelse.
Nu må retten afgøre, om det er fysik eller fordomme, der vandt den dag.
Læs også: