Kyle Chandler skal være Hal Jordan i DC Comics kommende Green Lantern-serie
Skal vi endelig have en succesfuld filmatisering af Green Lantern?
Grønne Lygte aka. Green Lantern ser endelig ud til at tage form hos Warner Bros. og DC Comics.
Efter James Gunn tog over ved roret som direktør for DC Comics, er der for alvor kommet skub i sagerne og han har ikke blot søsat et helt nyt univers, som pendant til MCU, men også sakset et utal af kommende projekter.
Meget kan man sige om DCEU - med enkelte hits og underholdende øjeblikke - men sammenhængende? Det var den ikke.
Så nu er det spændende at se, om Marvels Golden Boy har, hvad der skal til for at lave et soft reboot af DCs filmiske univers.
Han starter i hvert fald fra bunden med blandt andet en Superman-solofilm med David Corenswet i front som en yngre Clark Kent.
Og nu er der også endelig kommet nye detaljer om en Green Lantern-film.
Grønne Lygte-korpset har jo været en af de fedeste aspekter af det animerede univers - eksempelvis i Justice League.
Men da tiden kom til at få det filmatiseret med Ryan Reynolds i front og Mark Strong som skurk? Så faldt det hele fra hinanden i et makværk af CGI-episke proportioner.
Men kærligheden til de ring-bærende superhelte er stadig intakt - og nu er der endelig nyt på vej.
THR kan bekræfte, at Kyle Chandler skal portrættere den ikoniske Hal Jordan som en aldrende udgave, der skal være mentor for en yngre Green Lantern-aspirant.
Han skal være mentor John Stewart, der i tegneserierne ofte omtales som DC Comics' første sorte superhelt.
"Historien vil se de to karakterer udforske et mord på jorden, der trækker tråde til et større spil", lyder det fra den officielle beskrivelse.
Det skal nok blive interessant!