Film

Lady Gaga synger D*ck in a Box i skøn hyldest til The Lonely Island

Ikoniske sange genfortolket!

Lady Gaga synger D*ck in a Box i skøn hyldest til The Lonely Island
Foto: Peacock
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 18. februar 2025

Fredag aften blev der sat ekstra trumf på festlighederne i New Yorks Radio City Music Hall, da Saturday Night Live fejrede sit 50-års jubilæum med en storslået koncert. Blandt aftenens højdepunkter var en seks minutter lang medley dedikeret til satiregruppen The Lonely Island – og ingen ringere end Lady Gaga tog del i løjerne.

Læs også: Valentinsdag blev den travleste dag i året for et europæisk bordel

Gaga overtager Timberlakes plads

Lady Gaga satte sig bag klaveret sammen med Andy Samberg, hvor han indledte med at forsøge sig med Bradley Coopers første vers fra Shallow – komplet med cowboyhat og langhåret paryk. Det gik dog så skidt, at Gaga bad ham stoppe, hvilket hurtigt førte over i en humoristisk fortolkning af Dick in a Box, hvor Gaga overtog Justin Timberlakes rolle fra den ikoniske SNL-sketch.

Hyldesten fortsatte med en kort version af Motherlover, inden flere prominente gæster gjorde deres entré.

Stjernerne hylder The Lonely Island

Chris Parnell dukkede op for at synge Lazy Sunday og gav samtidig et cover af Kendrick Lamars TV Off, inklusive det legendariske »Mustaaaaaard«-råb. Herefter trådte Bad Bunny og T-Pain ind for at levere omkvædene til henholdsvis I Just Had Sex og I’m on a Boat, mens Eddie Vedder sluttede det hele af ved at fremføre Michael Boltons omkvæd fra Jack Sparrow – naturligvis stående på et skib.

The Lonely Island var senest tilbage i SNL-studiet sidste år, hvor de lavede sjov med Løvens hule og gloryholes. Med denne jubilæumsoptræden cementerede de endnu engang deres status som nogle af de mest mindeværdige gæster i showets historie.

Samuel L. Jackson afslører $12 milliarder-dollars-rådet fra Bruce Willis

Læs også: Samuel L. Jackson afslører $12 milliarder-dollars-rådet fra Bruce Willis

Ny dokumentar afslører den “hjerteskærende” afslutning på Stan Lees liv – se første trailer

Læs også: Ny dokumentar afslører den “hjerteskærende” afslutning på Stan Lees liv – se første trailer