Viralt

Læge advarer: For meget ryk i banditten fører til stigning i udbredt mandeproblem

Det føles fantastisk i nuet, og de fleste af os har nok haft perioder, hvor vi opførte os som en liderlig teenager med en hurtig internetforbindelse. Men nu advarer en ekspert: Hvis du tager sagen i egen hånd lidt for ofte, kan det ende med at ødelægge festen, når der rent faktisk kommer en gæst på besøget.

Det er tid til at lægge controlleren og det, du ellers holder i hånden fra dig for en stund.

Selvom en hurtig omgang “fem mod en” i moderate mængder er sundt, reducerer stress og giver bedre søvn, så er der en mørk side ved overdreven selvforkælelse.

Når “håndarbejdet” tager overhånd

Dr. Donald Grant, der er klinisk rådgiver, advarer nu om, at overdreven onani koblet med et massivt forbrug af porno fører til en stigning i det, lægerne kalder PIED (Porn-Induced Erectile Dysfunction).

På godt dansk. Pornorelateret rejsningsbesvær.

“Der er ingen fast regel for, hvor meget man må onanere, men når det tager overhånd, kan det påvirke både dit seksuelle og fysiske helbred,” forklarer Dr. Grant til MailOnline.

Du bliver “følelsesløs”

Problemet er todelt, og ingen af delene er noget, du har lyst til at præsentere for en partner:

  1. Hjernen bliver brændt af: Ved at se ekstrem porno vænner du din hjerne til en intensitet, som virkeligheden sjældent kan leve op til. Det gør det sværere at få den op at stå, når du ligger over for et rigtigt menneske af kød og blod.
  2. Udstyret mister følelsen: Dr. Grant forklarer, at for meget aktivitet kan skade nerveenderne i de nedre regioner. Det betyder simpelthen, at du bliver mindre følsom, og det kræver mere og mere stimulation at nå målstregen.

Præstationsangst og skyldfølelse

Som om det ikke var nok, kan det også føre til, at man bliver så “hyper-fokuseret” på sin egen nydelse, at man får præstationsangst, når der pludselig er en anden person involveret.

Og så er der den klassiske “post-nut clarity”, som kan ende i reel skyldfølelse og mentalt ubehag, hvis onanien bliver tvangspræget.

Lægens råd? Tag en pause i ny og næ, brug rigeligt med glidecreme for at skåne nerverne, og husk at porno er fiktion – ikke en brugsanvisning til virkeligheden.