Læge forklarer: Sådan ved du, om du er afhængig af onani

Lad os lige få én ting på det rene fra starten: der er absolut intet galt med at onanere. Faktisk er det en helt almindelig, sund og ofte anbefalet aktivitet – både for krop og sind. Men, som med meget andet i livet, kan det tage overhånd. Og når det sker, kan det være tegn på en afhængighed.

Hvornår går det fra nydelse til problem?

Ifølge eksperter falder overdreven onani ind under kategorien process- eller adfærdsafhængighed, som også inkluderer sex- og pornoafhængighed. Det er ikke en officiel psykisk diagnose, men det kan stadig have reel negativ indvirkning på hverdagen.

Tænk over det sådan her: Hvis du begynder at vælge solo-action frem for sociale aftaler, parforhold eller arbejde – eller hvis du får det dårligt med dig selv bagefter – så kan det være værd at tage et kig på dine vaner. Det handler ikke om, hvor ofte du gør det, men om det begynder at styre dit liv.

Her er nogle røde flag, ifølge læger:

• Du bruger overdreven tid på det, og det påvirker dine relationer eller dit arbejde
• Du vælger onani frem for samvær med venner, partner eller familie
• Du føler dig skyldig, flov eller tom bagefter – men gør det alligevel
• Du gør det på tidspunkter eller steder, hvor det er upassende
• Du bruger det som primær måde at håndtere stress, angst eller depression på

Og måske mest tydeligt: Du vil egentlig gerne stoppe eller skrue ned, men du kan ikke.

Hvorfor kan det ske?

Det er forskelligt fra person til person. Nogle bruger det som selvmedicinering mod uro eller ensomhed. Andre har en biokemisk tendens til afhængighed. Og så er der dem, der bruger det som flugt fra følelsesmæssige smerter – lidt ligesom nogle drikker, spiser eller gamer i overdreven grad.

Onani i sig selv er, som nævnt, sundt. Det kan forbedre søvnen, dæmpe stress og endda give mere selvtillid. Men når det går hen og bliver en kompulsiv adfærd, som tager mere end den giver – så er det måske tid til at tale med en læge, terapeut eller sexolog.

Og nej – du bliver hverken blind, får hår i håndfladerne eller mister din maskulinitet

Den slags skræmmekampagner hører hjemme i 1950’erne og er totalt aflivet af moderne videnskab. Det handler i stedet om balance og om, hvordan du har det med dine vaner. Så hvis du begynder at stille spørgsmål ved dine egne mønstre – så lyt til dig selv. Ikke din mormor, internettets random bro-scientists eller gamle myter.