Viralt
Lægens dom: Derfor ødelægger din smartphone hele din morgen
Der er god grund til, at du ikke skal kigge på din telefon som det første, når du står op.
Glem alt om at få en god start på dagen.
Hvis du scroller, mens du stadig ligger under dynen, så er du i gang med at sabotere din egen koncentration og evne til at løse problemer, før du overhovedet har fået kaffe.
Fra “Zen” til stress på to sekunder
Ifølge Dr. Raj handler det om hjernebølger.
Når vi vågner, skifter hjernen fra den dybe “delta-bølge” (søvn) til den kreative og rolige “theta-bølge”. Det er i dette tidsvindue, at hjernen er bedst til læring, hukommelse og problemløsning. Det er dér, du får de gode idéer, inden virkeligheden rammer.
Men hvad gør vi? Vi flår os selv ud af den tilstand ved at tjekke notifikationer, som sender os direkte over i “beta-bølger” – hjernens tilstand for stress og høj alarmberedskab.
“Dette ændrede hjernebølgemønster vil påvirke din præstation resten af dagen,” forklarer lægen. Du starter altså dagen i stress-gear, uden at du overhovedet er klar over det.
Drop også “Snooze-knappen” – med mindre du vil være en zombie
Som om det ikke var nok, så giver Dr. Raj os også en bredside for vores kærlighed til snooze-knappen.
Mange tror, de lige får 10 minutters ekstra kvalitetssøvn, men sandheden er en helt anden:
“Når din alarm ringer, er du ved at være færdig med din REM-cyklus. Hvis du trykker på snooze og falder i søvn igen, tvinger du dig selv tilbage i en ny REM-cyklus,” forklarer han. “Når alarmen så ringer igen, vågner du midt i en dyb søvn. Det er derfor, du føler dig som en desorienteret zombie, der hader alt og alle, når du endelig står op.”
Det forvirrer dit indre ur, så din krop til sidst ikke længere ved, hvornår det er tid til at sove, og hvornår det er tid til at være vågen.
Læs også: