Motor
Lamborghini vil mere med off-road: Sterrato var kun begyndelsen
Det kan godt blive vildere!
Det virker måske stadig lidt surrealistisk, men Lamborghini kastede sig i 2024 ud i terrænkørselens verden med Huracan Sterrato. En superbil med offroad-profil og rally-look, som brød med forventningerne til, hvad et italiensk luksusmonster kan og må. Og ifølge Lamborghini selv? De er kun lige begyndt.
Fra LM002 til Sterrato – og videre endnu
Lamborghinis sidste rigtige offroader før Sterrato var LM002, den V12-drevne kampvogn forklædt som SUV tilbage i 80’erne. Siden da har fokus været på baner, asfalt og aerodynamik, indtil Sterrato kom og pillede ved det hele med store hjul, høj frihøjde og sand mellem tænderne.
I et interview med The Drive, fortæller produktchef Paolo Racchetti, at Lamborghini ser potentiale for at bygge videre på Sterrato-konceptet. Ikke bare som en engangsforestilling, men som en ny fortolkning af “sjov bag rattet”, hvor det handler mindre om tophastighed og mere om oplevelsen ved alle tempoer.
Temerario kan blive næste skridt
Et af de mest oplagte steder at se den tanke foldet ud, er i den kommende Temerario-model, som allerede har fået implementeret lavhastigheds-drift-mode – noget Racchetti selv kalder en lille smagsprøve på Sterrato-DNA’et. Om vi får en decideret Temerario Sterrato? Ikke bekræftet, men absolut sandsynligt.
Og så er der Urus. Lamborghinis SUV er ved at nå slutningen af sin modelcyklus, og det kunne meget vel give mening at sende den ud med stil – og jord under hjulene. En Urus Sterrato kunne ramme sweet spottet mellem luksus, vildskab og praktisk eventyrlyst.
Lambo på nye veje
Det er tydeligt, at Lamborghini er klar på at lege mere med det uventede. Sterrato ændrede ikke kun måden, vi ser på Huracan-modellen, men også måden vi ser på, hvad Lamborghini overhovedet kan være. Måske er fremtiden ikke kun lav og bred, men også høj, støvet og med rallystil på hjernen.
Lige nu handler det om at få de sidste Huracan’er ud til kunderne. Men bag kulisserne spekulerer ingeniører og designere allerede i nye veje – bogstaveligt talt.

Læs også: