Magasinet M!

Lammende lussinger og mænd, der besvimer: Se sportsgrenen, du med garanti ikke kender

Der findes åbenbart en sportsgren, hvor man skal sende syngende lussinger af sted mod sin modstander, som har et valg: At give op eller give igen. Her kan du se, hvad 'slapboxing' går ud på.

Lammende lussinger og mænd, der besvimer: Se sportsgrenen, du med garanti ikke kender

Nogle gange bliver sport simpelthen bare for dumt. Alt for dumt - for ikke at nævne mærkeligt. Eksemplet på det må være den seneste syge sportstrend, hvor det handler om at knalde sin modstander en gedigen lussing, der synger så højt, så selv englene får ondt i ørene, og får modstanderen til at give op eller gå i parketgulvet.

Sporten kendes under navnene slapboxing eller slapfighting. Og som navnene antyder, bruges der flad hånd. Men det betyder ikke, at det er en sport for tøser og balletbørn. For man skal være klar på den flad, man ved, der venter en.

Reglerne er simple. Man 'slapper' ´i et opgør én mod én. Først slår den ene deltager, og hvis modstanderen stadig står på benene, er det hans tur til at tæve modstanderens kind rejerød. Så er der lige det lille 'men', at hvis du flytter fjæset, er der et ekstra slag til modstanderen. Ouch! 

Kampen er forbi, når den ene giver op eller falder om i smerte. Og ja, man kan sagtens falde om eller besvime i denne bizarre sportsgren, hvis kampe sjældent varer mere end et par minutter. 

Se bare de vilde videoer fra professionel slapboxing-turnering i USA, hvor de højtbelagte håndmadder sidder løst:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce