Magasinet M!

Lawn Mowing Simulator er klar med dino-eventyr

Nu kan du cutte med de fedeste græsslåmaskiner blandt kæmpernes fødder!

Du har sikkert opdaget, at der er en enorm mængde af spil, der går ud på bare at udføre trivielle hverdagsting i timevis: Genren med det ørehængende tilnavn chore-core (sure pligter-dedikeret klinger ikke på samme måde), er eksploderet med et væld af forskellige arbejdsopgaver, og i kampen om at holde folk til ilden, dukker der fra tid til anden nogle interessante ekstra-tilføjelser op i spillene. 

Plæneklipper-simulatoren 'Lawn Mowing Simualtor' er en af de titler, der er virkelig svære at få til at lyde spændende, men pludselig dukkede udviklerne Skyhook Games op med en DLC-pakke, der fik os til at spærre øjnene op: Lawn Mowing Simulator : Dino Safari!

Dino Safari? What, har de været så vanvittige at krydse plæneklippertjansen med noget så fjernt som en Jurassic Park agtig oplevelse med levende fortidsøgler??

Og nej, det har de ikke, beklager hvis du i et øjeblik var helt oppe at ringe.

Plæneklipperspillets krydsover med de forhistoriske væsener manifesterer sig i en række nye banedesigns, hvor man kan udfolde sin plæneklipperpassion i forlystelsesparken Dino Safari Park, der er fyldt til randen af animatroniske udstillingsdinosaurer. Oh heaven!

Grow you lawncare in a safari park, explore the T-Rex paddocks - AND TRIM THEIR LAWNS!

Lawn Mowing Simulator: Dino Safari Park DLC pakken udkommer som et tilkøb til det eksisterende spil, den vejledende pris er 4.99 euro og opdateringen er tilgængelig på Steam, Xbox One og Xbox Series S|X nu.

ANNONCE
Lawn Mowing Simulator - Dino Safari
Del

Seneste nyt

Annonce