Ligestilling frem for alt (!?)
Vi vil have ligestilling over hele linien
-
Foto: Pexels
Overalt tales der om ligestilling. For vi kvinder vil bare ikke finde os i, at i mænd har alle fordelene, mens vi bare skal føde jeres børn. For vi har det rent faktisk meget hårdt. Vi har sværere ved at få jobs, og når vi så endelig får et, er det til mindre løn. Vi vil have ligestilling over hele linien, og vil slet ikke høre tale om, at vi er dårlige i trafikken, og ikke kan finde ud af at parallelparkere.
Ovenstående er rent faktisk mange kvinders mening, men jeg bliver desværre nødt til, at mane en hel del af dette til jorden. Jeg er nemlig så træt af, at høre om ligestilling fra BH-løse kvinder som mener, at hår under armene er en kvindelig rettighed. Kvinder der siger, at de ønsker ligestilling på alle punkter, men rent faktisk kun mener, at de vil have ligestilling på de punkter som kommer dem selv til gode, og som efterlader alle andre kvinder, der blot ønsker retfærdighed i en situation, hvor vi alle bliver dømt som værende en flok latterlige rødstrømper.
Der skal da ikke være tvivl om, at jeg er helt enig i, at der ikke skal være forskel på lønnen udfra om du er mand eller kvinde. Har du samme erfaring og samme potentiale inden for det helt samme job, så skal lønnen ikke variere udfra om du er kvinde eller mand. Men når der tales ligestilling i erhverv og ligestilling inden for alle andre områder, så bliver man også nødt til at se på, hvad personen kan præstere. Jeg hører ikke nogen der brokker sig over, at der er forskellige krav for mænd og kvinder, hvis de søger ind i politiet eller i militæret. Så er det pludselig helt i orden, at vi kvinder skal kunne løbe halvt så langt og tage halvt så mange armbøjninger. Jeg gider da bestemt heller ikke at sidde til en lønsamtale med min mandlige chef, der ikke vil give mig lønforhøjelse, fordi jeg er kvinde, og nok alligevel snart skal til at føde børn, og han så skal betale for min barsel. Og hvis dette sker, er der virkelig et problem. Men jeg mener ikke, at det er et problem man behøver, at blæse op i hele landet, som værende et normalt fænomen. Sker dette må det være den enkelte chef der har et problem, og en sag for fagforeningen. Jeg er ikke mere naiv, end at jeg godt ved dette sker, men jeg mener altså alligevel ikke, at det er grund til, at råbe "ulven kommer" hver gang en kvinde ikke får lønforhøjelse. Kunne det tænkes, at hun måske ikke fortjener denne?
Hvis der skal være ligestilling på alle punkter, skal kvinder så også indkaldes til session for at tjene deres land? Jeg gider altså ikke at bruge et år af mit liv på at ligge i et mudderhul og skyde efter usynlige fjender. Jeg gider heller at holde døren for min kæreste, når vi skal i byen, og jeg har bestemt heller ikke lyst til, at droppe min barbering under armene, bare for at slå et standpunkt fast om, at vi kan det samme som alle mænd.
Sagen er nu engang den, at der er forskel på mænd og kvinder. Vi har ikke den samme fysik, og kan derfor heller ikke udføre de samme ting med samme resultat. Nu skal jeg selvfølgelig passe på med ikke at generalisere, for der er da nogle kvinder der er ganske udmærkede blikkenslagere og murere, og mænd der er lige så gode pædagoger som kvinder er. Jeg tror mere det drejer sig om, hvad den enkelte person kan, og ikke hvad vi kan udfra vores køn. Så hvis vi kvinder himler op om ligestilling synes jeg, at vi skal kigge lidt ned af os selv, og gøre det helt klart for os selv fra starten af, om vi virkelig ønsker denne ligestilling på alle punkter, eller om det kun skal vedrøre de ting, der kommer os selv til gode.
