Magasinet M!

Lisa Lents, vild med fjernsynet

Connery-baben er med i nye omgange af populære programmer som Vild med dans, Stjernetræf og Fangerne på fortet.

Snart kan vi opleve en af vores Connery - babes, teakwondo-kæmperen, tv-værten (på dk4) og Miss Denmark, Lisa Lents i fjernsynet i hele 3 programmer (Vild med dans, Stjernetræf og Fangerne på fortet) på henholdsvis TV2 og TV3. I forvejen drømmer hun om en stor karriere indenfor tv-branchen og man må sige at hun er godt på vej til at nå den drøm.
 
Lisa har været på det danske landshold i Taekwondo i 6 år og trænet i 12 år.
Hun er Junior verdensmester, senior Europamester, 9 gange danmarksmester, 8 gange nordisk mester og et hav af internationale turneringer. Hun har over 150 medaljer!

I Vild med dans, der har sæsonpremiere 18. september 2009 kl. 20.00 på TV2, dyster Lisa mod andre kendisser som: Basim fra X-factor, racerkøreren Casper Elgaard, den tidligere morgen-tv vært Line Baun Danielsen, svømmeren Lotte Friis, sangerinden/fotomodellen Malena Belafonte, forsangeren fra Johnny deluxe, Noam Halby, skuespilleren/sangerinden Pernille Højmark, musikeren René Dif og skuespilleren/stuntmanden Sven-Ole Thorsen. Lisas dansepartner
er Michael Olesen, som i sidste års Vild med dans dansende med skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis og kom på en flot 3. plads. Så husk at stemme på Lisa og Michael.
 
I det andet TV2-program Stjernetræf, der kan ses nu her fra på søndag kl. 20.00, er Lisa oppe imod andre dygtige sportsfolk som: bordtennisspilleren Mie Skov, golfspilleren Amanda Moltke-Leth, fodboldspillerne Mikkel Thygesen og Bajram Fetai og håndboldspillerne Kasper Nielsen, Lars Rasmussen og Trine Troelsen.

Og til sidst i Fangerne på fortet (som kan ses nu på TV3), er Lisa på et 'Sportshold' med Vild med dans - veteranerne Tina Lund, Tobias Carlsson og Eskild Ebbesen. De er oppe imod andre kendisser som: Sophie Lassen Khalke, Oliver Bjerrehus, Bill Holmberg, Josephine Touray og mange flere.

Connery.dk ønsker hende held og lykke i alle tre programmer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt