Magasinet M!

Live-action filmatisering af den drabelige Teenage Mutant Ninja Turtles: The Last Ronin bekræftet

Dystert, blodigt og med kun en padde tilbage på hævntogt!

Vi har allerede fået en god håndfuld live-action-filmatiseringer med de notoriske Teenage Mutant Ninja Turtles.

Men én bestemt tegneserie har fans drømt om at få filmatiseret i mange år - og det er ikke for sarte sjæle.

Her bevæger vi os væk fra ostefyldte pizzaer og skateboarding i kloakkerne, til koldblodige hævnmissioner og tragiske begivenheder.

Vi snakker selvfølgelig om The Last Ronin - og netop denne tegneserie har lige fået grønt lys hos Paramount Pictures.

The Last Ronin er ikke for sarte sjæle - vi følger TMNT-universet i en ikke så fjern fremtid, hvor Shredders barnebarn har overtaget byen med sine syntetiske ninjaer og har dræbt både Master Splinter samt tre af de fire skildpadder i flokken. 

Den sidste overlevende skildpadde har alle våbnene fra sine brødre og er klar på at hævne sig - koste hvad det vil.

Det lyder vanvittigt fedt - nu venter vi bare på at se, hvordan filmen kommer til forme sig. Vi krydser fingre for R-rated!

ANNONCE
Del

Seneste nyt