M!s øl-guide: Storbritannien og Irland
M!s internationale guide til bajere
Af: Tjelle Vejrup
Øl! Bajere! Pilsnere! Stifter! Uhmm, det boblende, flydende guld. Sammen med fodbold og sex er øl nederst i madpyramiden - dvs. du skal helst have rigtig meget af det.
I en hyldest til øl, og fordi der i weekenden i uge 37 er international øl-festival i København, kommer her M!'s guide til øl.
Øl består primært af grund-ingredienserne vand, malt og gær. Øl er en af verdens ældste drikke, og dateres ofte så langt tilbage som år 6.000 før kristus, hvor egypterne ... arh fuck it!
Du vil jo hellere vide, hvilke bajere du skal købe fra hvilke lande. Okay så. Som en daglig service kommer M!'s øl-geografiske guide. Selv tak.
Denne gang: Storbritannien og Irland
[læs også guiden til skandinavisk øl, til tjekkisk øl og til asiatisk øl]
Hvad kan briterne og irerne:
De kan skændes, kan de. Hele tiden. Irerne har meldt sig ud af te-selskabet gennem blodige kampe om selvstændighed fra de dumme englændere. Og i Storbritannien bitcher de internt over, om de skal være ét land eller flere lande. Til OL stillede Storbritannien som et enkelt hold, men det syntes især skotterne ikke er pissefedt. Oh my god, politik politik politik.
I sidste ende kan de dog være fælles om én ting: Blege, grimme piger med tænderne kastet ind i munden. Måske de skulle fixe det problem, før de begynder at tale om uafhængighed.
Kan de drikke bajere:
OM de kan! Irerne er nummer to i verden, når det handler om at kævle bajere. Den gennemsnitlige irer bæller 131.1 liter øl om året. Egentlig utroligt at de samtidig finder tid til at opfinde alle de skøre sportsgrene som eksempelvis gællisk fodbold.
Briterne er heller ikke ubekendte med stifterne. De er det sjette mest øldrikkende folkefærd i verden. Den gennemsnitlige brite drikker 99 liter øl om året, hvilket er ti liter mere end danskerne på ottendepladsen.
Hvad kan de skænke:
Fadøl, kort og præcist. Både briterne og irerne foretrækker øl i et glas frem for af en flaske.
Desuden er Storbritannien og Irland kendetegnet ved at være blandt de eneste lande i verden, hvor man foretrækker den mørke ale frem for den lyse lager eller pilsner. Dog har man fra irsk side skabt den glimrende lager-øl Harp.
Derudover forbindes Irland primært med den kulsorte stout fra Guinness. Du ved, den der er så tyk, at du kan drikke den med en gaffel. Er du knap så popsmart mht. mærker, er Murphy's og Beamish i samme boldgade.
Derudover har irerne deres Irish Red Ale. Den mest kendte er nok Kilkenny, der med sin cremede konsistens er et godt alternativ, hvis du ikke helt har nosserne til en Guinness.
I England drikker man faktisk en del lager. Man fatter bare ikke at fremstille den selv. Den mest iøjnefaldende og anbefalelsesværdige øl fra England er derfor Newcastle Brown Ale, eller bare NBA. Den er til gengæld også djævelsk udmærket.
Wales kan knap kaldes et land. Men så længe de har deres eget landshold, så længe vil vi behandle dem voksent. Derfor skal vi også nævne deres ølmærker. Heriblandt er bryggeriet Brains et af de større. Bryggeriet er trøjesponsor for det walisiske rugby-landshold (det er sgu en mandesport). Og så har det sin gyldne ale, Brains SA, som flagskib.
Skotterne er kendt for deres Skotske Ale. Det er sjovt, især fordi Skotsk Ale blev opfundet af en belgier, og det er i Belgien en del af den skotske ale fremstilles.
Derudover kan man med fordel kaste et blik på øllene af mærket Tennent. De stammer fra bryggeriet Wellpark, der har eksisteret siden 1740. Tennent Lager er Skotlands bedst sælgende lager. Og Tennent Super giver dig et los i nokkerne med sine ni procent. Jo tak.
Kan også anbefales: Alba, Cuillin Beast og Dragonhead.