Magasinet M!

M! svarer på livets store spørgsmål

Her får du svar på de spørgsmål, der holder dig vågen om natten.

M! svarer på livets store spørgsmål
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR HAR MÆND BRYSTVORTER?

Forklaring:

Andrew M. Simons, professor i biologi ved Carleton University i Ottawa, Canada, siger: "En baby arver en kopi af alle gener fra både mor og far. Derfor bliver drenges arvemasse en kombination af begge forældre. Når kønnet bliver bestemt, overtager visse gener, som bl.a. er vigtige for udviklingen af kønsorganer. Men andre gener - heriblandt genet for brystvorter - er som sådan ligemeget. Derfor er mænds brystvorter mere et udtryk for, at der har været mangel på naturlig fravælgelse af brystvorter, mere end det er blevet valgt til. Det er en form for ligegyldig rest, som evolutionen ikke har grund til at fjerne."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR LUGTER ENS URIN AF ASPARGES, NÅR MAN HAR SPIST DET?

Forklaring:

Dr. Billy Goldberg, NYU School Of Medicine, siger: "Asparges indeholder en svovlforbindelse kaldet asparagus-syrer, som minder meget om det, man finder i løg, hvidløg og stinkdyr. Lugten opstår, når asparges bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet. Men ikke alle har genet, der danner det nedbrydende enzym, som skaber lugten. I en undersøgelse lugtede kun 46 % af britiske deltageres tis, mens samtlige franske deltagere producerede lugten."

ANNONCE

HVORFOR FÅR MAN EN SANG PÅ HJERNEN?

Forklaring:

Peter Vuust, hjerneforsker, musiker og leder af musikforsker-netværket Music In The Brain, siger: "Der findes flere teorier. Én teori er, at det er den samme hjernefunktion, som når man skal huske et telefonnummer. Når man hører en sang, og den gentager sig, går funktionen i selvsving. Hjernen fungerer ved hjælp af elektriske impulser, og de kører nogle gange i loops. Og hvis du sidder fast i sådan et loop, kan det være svært at komme væk fra. Der er også en teori om, at hvis noget irriterer hjernen - altså at noget ikke passer helt ind i melodien - så bider hjernen sig fast for at løse 'problemet', og derfor looper man musikstumpen inde i hovedet."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR BLIVER MAN SULTEN, NÅR MAN ER PÅ DRUK?

Forklaring:

Thorsten Sørensen, læge og direktør i Dansk Selskab For Almen Medicin, siger: "Mange bliver sultne, når de er på en ordentlig bytur, og det skyldes bl.a., at leveren kommer på overarbejde, når vi fylder kroppen med alkohol. Derfor har den brug for energi til at køre videre, og det signalerer den med sult. En anden grund er, at når man fester hele natten og drikker, så udskiller man en masse urin og dermed også en masse salt. Når kroppen pludselig finder ud af, at den mangler salt, bliver man sulten og har lyst til burgere og pizza, fordi det typisk er ting med meget salt i."

ANNONCE

HVORFOR TÆNDER MÆND PÅ BRYSTER?

Forklaring:

Kenneth Klingenberg Barfod, ph.d. og cand.scient., siger: "Den herskende forklaring er faktisk, at brysterne udviklede sig til at ligne en slags pseudo-røv, da mennesket gik fra at parre sig bagfra til at dyrke sex forfra. Dette skulle være sket, da vi bevægede os ud på de åbne sletter og begyndte at gå oprejst, og kvindens røv dermed forsvandt fra øjenhøjde. For kvinder er kavalergangen et udstillingsvindue, hvor de kan fremvise deres pseudo-røv. Af samme grund er en blonde-bh designet til drage synet ned i kavalergangen."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR FÅR MAN MORGENJERN PÅ?

Forklaring:

Jeppe Hald, projektleder i Sex og Samfund på Sexlinien For Unge, siger: "Mange drenge og mænd har stiv pik om morgenen. Erektionen kommer i forbindelse med søvnen, hvor blodet cirkulerer rundt i hele kroppen for at holde kroppen varm, mens man ligger stille. Blodet strømmer til alle dele af kroppen, til fingre, tæer og til kønsdelene. Man kalder det morgenrejsning, fordi man som regel først opdager, at pikken er stiv, når man vågner om morgenen, men faktisk har den været stiv og slap flere gange i løbet af natten, når blodet cirkulerer rundt."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

UNIVERSET UDVIDER SIG HELE TIDEN, MEN HVAD UDVIDER DET SIG I?

Forklaring:

Michael J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, forklarer: "Mennesker er ikke gode til at forholde sig til, at noget er uendeligt, men det er universet sådan set ligeglad med. Allerede før Big Bang for 13,7 milliarder år siden var universet uendeligt. Det er ikke blevet mere eller mindre uendeligt siden, men afstandene er blevet større. Universet udvider sig altså ikke ud i noget, fordi det i forvejen ikke har en slutning. Der findes dog en grænse for, hvor langt væk lyset kommer fra, og den grænse udgør en flere millioner lysår stor boble omkring Jorden. I teorien kan alt uden for lysboblen være lavet af blå vingummibamser. Det er bare ikke helt så sandsynligt, som at det består af andre sole og planeter."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVAD ER FORSKELLEN PÅ FRUGT OG GRØNT?

Forklaring:

Henrik Ahlmann, økologisk havebrugskonsulent fra HaveNyt.dk, siger: "Grænsen er faktisk flydende. Det er plantens traditionelle anvendelse, der afgør, om den er en frugt eller en grøntsag. En grøntsag er en urteagtig plante, som anvendes i større mængder som fødevare, og den er ikke lige så sød som frugt. Krydderier har i princippet samme biologiske struktur, men anvendes kun i små mængder og er derfor ikke grøntsager. En frugt defineres formelt som et planteorgan, der indeholder frø - eller sagt på en anden måde: Dét, der bliver tilbage efter bestøvning, befrugtning og afblomstring. Inden for madlavning er det et højt sukkerindhold, der gør, at noget går under betegnelsen frugt. Dét, og så at den bliver brugt til dessert."

ANNONCE

HVORFOR FÅR MAN HOVEDPINE, NÅR MAN INDTAGER NOGET KOLDT?

Forklaring:

Dr. Jorge Serrador fra Harvard Medical School i Boston, USA, siger: "Hjernen er et af de relativt vigtige organer i kroppen, og dens funktioner er i brug hele tiden. Hjernen er desuden ret temperaturfølsom. Derfor bliver der i ekspresfart overført varmt blod til vævet mellem hjernen og munden for at holde hjernen varm, når der kommer noget koldt i munden. Den pludselige stigning i mængden af blod og tryk kan derfor skabe et tryk, som kan give den smerte, vi kender som 'brainfreeze'."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR BLIVER PIGER KØNNERE, JO MERE MAN DRIKKER?

Forklaring:

Lewis Halsey fra Roehampton University i London siger: "Mennesker bliver generelt tiltrukket af symmetriske ansigter - det har længe været et kendt faktum i videnskaben. Men når vi drikker bare en lille smule, bliver vi dårligere til at se, om et ansigt er symmetrisk. Og efter en enkelt drink eller to begynder vi at se symmetriske ansigter på mange, som før var asymmetriske. I et eksperiment fik deltagerne en enkelt drink med vodka, og allerede efter en drink kunne man se ændringerne i resultaterne. Det sjove er, at kvinder faktisk har større tendens til at blive påvirket. Det kan måske skyldes, at mænd er mere visuelt orienterede og derfor simpelthen stirrer mere og længere tid på mennesker."

ANNONCE

HVORFOR REVNER HULKS BUKSER IKKE?

Forklaring:

Marvel-Morten fra tegneseriebutikken Fantask i København kan diske op med denne forklaring: "Når Bruce Banner forvandler sig til Hulk, udsender han gammastråling, som heldigt nok også påvirker fleksibiliteten og holdbarheden i bukserne. De trevler og revner stadig en smule, men dét er den officielle, pseudo-videnskabelige forklaring. Grunden til, at Hulk kan vokse sig så stor, er, at hans forvandling trækker ekstra materiale ind fra en såkaldt 'waste dimension', altså en form for dimensionelt pulterkammer med ekstra atomer. På den måde får han en større masse og kan vokse sig stor og grøn."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

HVORFOR FØLES DET SOM TÆMMERMÆND, NÅR MAN HAR SPIST FOR MEGET?

Forklaring:

Thorsten Sørensen, læge og direktør i Dansk Selskab For Almen Medicin, siger: "Når man har spist et kæmpe måltid, samles blodet omkring mave-tarm-området for at hjælpe fordøjelsen. Dermed kommer der mindre blod til bl.a. hjernen, og derfor kan man godt føle sig træt og ødelagt. Kroppen skal også producere enzymer til fordøjelse og generelt håndtere den store opgave, man giver den, når man spiser for meget. Al energi i kroppen bliver simpelthen brugt på at fordøje maden, og så bliver alle andre funktioner nedprioriteret. Det var også en af grundene til, at romerne lå ned, når de spiste, så de bare kunne slappe af eller falde i søvn efter et kæmpe ædegilde."

ANNONCE

HVORFOR BLIVER MAN AFHÆNGIG AF FACEBOOK?

Forklaring:

Tem Frank Andersen, medieforsker på Aalborg Universitet, forklarer: "Mennesker er forfærdeligt nysgerrige, og på sociale medier har man mange flere bekendte, end før internettet blev opfundet. Det er en slags privatlivets tekst-tv, hvor man hurtigt kan overskue alle nyheder i ens omgangskreds på få linjer. Samtidig fungerer det lidt som et marked, hvor man både kan købe lidt ind, blive underholdt, diskutere politik og holde øje med det nye kærestepar i landsbyen. Der er altid noget nyt, man skal vide. Derfor bliver man afhængig af viden og føler sig meget uinformeret, når andre pludselig snakker om noget, man ikke selv har set. Det burde man jo vide."

ANNONCE
M! svarer på livets store spørgsmål

COLA LIGHT + MENTOS = KABOOM. HVORFOR?

Forklaring:

Michael Bonde Nielsen, kommunikationsdirektør i Coca-Cola Danmark, siger: "At en Coca-Cola light udvikler en skumsøjle, når man propper en Mentos-pastil i flasken, skyldes kombinationen af overfladen på en Mentos og den kulsyre, der er i en læskedrik. En Mentos har en masse små porer på overfladen, der virker som en katalysator for frigivelse af kulsyren, og det resulterer i en ekstremt hurtig skumudvikling."

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce