Magasinet M!

M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder

Er KiMs Snack Chips krydderierne lige så vanvittige, som de ser ud?

Da KiMs i starten af året lancerede en hjernesmeltende geniale spin-off, af deres legendariske snack chips, stak nyheden hurtigt af med folk: Snack chips-krydderi? Genialt! Det er jo altid det, der ikke er nok af på chipsene!?

Et par uger senere står vi så med ikke bare en bøtte krydderi, men faktisk fire nyheder indenfor Snack-Chips universet... Og vi har simpelthen følt os nødsaget til at se, om de nye produkter lever op til hypen.

Foruden to varianter af krydderi-mikset, har Kims nemlig også lanceret en nye havsalt-variant af snack chipsene og en dipmix med Snack Chips smag. Vi ved det, du sidder allerede og savler, i tanken om hvor fantastisk det kunne ske at være. 

Vi kan afsløre, at der er en vis genialitet forbundet med et par af de nye produkter - mens ikke alt når nye himmelhøjder. 

ANNONCE
KiMs Snack Chips Sour Cream & Onion krydderi - M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder KiMs Snack Chips Sour Cream & Onion krydderi

KiMs Snack Chips Sour Cream & Onion krydderi

Hvad: Krydderipulver fra Kims Sour Cream-chips koncentreret i krydderiet over dem alle.

Vi mener: Du har sikkert set folk lave cheesecakes, hvor de samler cremen fra forskellige Oreos - dette er sket med KiMs sour cream-chips, og resultatet er et krydderi, der gnider albuer med bacon - det kan sgu lidt af hvert.

Normalt er vi typerne, der nærmest slikker krydderiet af chipsene, inden de ryger ned i svælget - så lad os bare sige, at det er lige så svært at blæse og have Sour Cream-krydderi i munden, som med mel..

Det smager fantastisk.

Dette produkt er det resultat, som smager allermest autentisk i forhold til sit ophav.

Perfekt på en gang fritter direkte fra det kogende oliehav eller måske lige til at pifte din barbecue-rub op med lidt ekstra kant.

Karakter: 10/10 med streg under.

ANNONCE
KiMs Snack Chip Havsalt - M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder KiMs Snack Chip Havsalt

KiMs Snack Chip Havsalt

Hvad: En snack chip med smag af havsalt

Vi mener: KiMs har lanceret snack chips med den kedeligste smag i verden: Havsalt. Isoleret set er det ikke fantastisk, men der er et sted hvor smagen havsalt brillerer - og det er til den festlige menu der hedder 'chips med dip'.

Og i kølvandet på lanceringerne af de nye krydderiprodukter - og en dipmix, er Snack Chips med havsalt faktisk en velkommen tilføjelse. 

Chippen i sig selv smager egentlig som en saltskrue med ekstra crunch. Det gør ingen fortræd. Men, sjovt nok blev chippen umådeligt meget bedre, når man drysser den med krydderi fra de eksisterende varianter - og så er spørgsmålet bare, om ikke man i forvejen var bedre tjent, ved at vælge en Snack Chip med en i forvejen tilsat smag? You decide. 

Karakter: 6/10

ANNONCE
KiMs Snack Schips Original krydderi - M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder KiMs Snack Schips Original krydderi

KiMs Snack Schips Original krydderi

Hvad: Krydderipulver fra Snack Chips Original

Vi mener: Kims Snack Chips er en legendarisk chip der går tilbage til 80'erne og lugter en del af nostalgisk krydderi fra sportshallen for mange. 

Derfor er der også høje forventninger til den rødlige krydderimix, som passende kunne bruges til at toppe ekstra med pulver på den gode original. 

Den originale snack-krydderi er god, men ikke det bedste der er opstået i denne forunderlige produktekspolsion.

Smagen sidder der meget godt, men det er dog som om at der sidder mere ostesmag i selve krydderibøtten, end der er repræsenteret i den forkrydrede chip. Ostepulver er da også en af de fremtrædende tilsætningsstoffer på ingredienslisten - men det er som om der mangler et kick eller twist - måske i form af en kende mere paprika. 

Uanset, så ødelægger det ikke fornøjelsen, i at overdynge en af de nye salte snackchips, til en original-krydret snackchip på dope. 

Advarsel: Overdosering følger muligvis til bivirkninger som ostepopsfingre og dårlig ånde.

Karakter: 8/10

ANNONCE
KiMs Dipmix Snack Chips Original-smag - M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder KiMs Dipmix Snack Chips Original-smag

KiMs Dipmix Snack Chips Original-smag

Hvad: Dip-Mix med smagen fra KiMs Snack Chips

Vi mener: Her rammer vi den nye kollektions svageste led - der er lidt mindre autentisk smag på denne dip-mix og mere spark på ostenuancerne.

Altså, det fungerer udmærket og minder lidt om Holiday uden peberfrugter - men der er ikke så meget genkendelse over smagen.

Den giver dig en bundsolid og kraftig smag til en fuldfed cremefraiche i et udmærket blandingsforhold og fungerer ret godt som en dip generelt - men knap så godt som Snack Chips-dip.

Den smager lidt som om, at man lige har kørt en kvart pose fedtede ostepops på foodprocessoren og rørt den ud i cremefraichen - det fungerer  til dels, men det er også lidt spøjst.

Karakter: 4/10

ANNONCE
M! tester: KiMs Snack Chips krydderi og andre kulinariske nyheder
Del

Seneste nyt