Magasinet M!

M! tester ølbonger

Sommeren er kommet, og inden længe begynder festivalerne. Redaktionen har med hjælp fra lækre Nicoline testet de bedste ølbonger på markedet og giver dig det store overblik.

Der er nu ikke noget som en god omgang ølbongs-bælleri, når man eksempelvis er på festival. Du bliver stiv meget hurtigt og kan gøre pigerne våde i farten (ej, okay...). I samarbejde med Oelbong.dk besluttede redaktionen, at der var på tide at teste netop ølbong-markedet, inden den eksempelvis hedder Roskilde Festival om et øjeblik. Til den lejlighed fik vi selskab af den særdeles attraktive pige, Nicoline Spangsberg (tjek lige hendes Instagram), der også snart bliver Månedens Crush. På en bakke i Frederiksberg Have, der så ud som om, at den om natten bliver brugt til okkulte menneskeofringer, gik vi i gang.

Vi havde i alt modtaget seks forskellige ølbonger, og særligt en af dem, var vi enige om, at Nicoline skulle være testperson til. De andre var vi fælles om, og vi valgte at starte med den største og mest avancerede, der går under navnet Bongzilla. Og lad os starte med et godt råd til dem, der tør kaste sig ud i en avanceret leg med alkohol: Fyld for guds skyld bunden op med vand eller lignende, så bongen ikke vælter ved det første vindstød...

ANNONCE
M! tester ølbonger

Bongzilla

Bongen havde i alt seks slanger, og det passede med antallet af de fremmødte plus Nicoline. Vi havde det sjovt med at være fælles om testen, men det var for på tidligt på dagen, til vi kunne udnytte dens fulde kapacitet på i alt 4 liter øl. Nicoline opdagede hurtigt, at når man ikke drak af slangerne, kan stanges bruges til at sno sig rundt om, og hvis vi fyldte den op med de fire liter øl, havde vi måske heller ikke stoppet hende fra det. 

Pris på Oelbong.dk: 699,- 

Kapacitet: 4 liter
Så hurtigt gik det: Da alle hjalp til med at drikke, var der ikke nogen til at tage tid. Men vi synes selv, det gik hurtigt.Så sjovt var det: Den var meget sjov! Vi forestiller os, at den kan blive meget populær på sommerens festivaler, hvor din lejr hurtigt kan blive et samlingspunkt. Hvis I altså kan undgå, at den bliver stjålet efter første aften.Så nem er den at bruge: Hvis vi havde læst vejledningen i stedet for at prøve os frem, havde vi fyldt bunden op med vand. Resten af den var nem at sætte op, så lad jer ikke skræmme af dens dramatiske udseende, for så svært er den heller ikke at få til at fungere.

Samlet vurdering: 4 ud af 6

ANNONCE

Viking (67 centimeter) 

Den lille udgave af Vikingen er en ølbong, som en ølbong skal være. Den er simpel at betjene, sjov at benytte og nem at rengøre, hvis man er til den slags. Den kan kun benyttes af én ad gangen, men så kan resten af festen se på imens og enten tiljuble eller nedgøre efter behov.

Pris på Oelbong.dk: 199,-

Kapacitet: 2 øl eller ca. 0,7 liter
Så hurtigt gik det: Bedste tid var 2,7 sekunder. Et medlem af redaktionen påstod, at han i sin ungdom kunne gøre det på under 2 sekunder. Det blev forsøgt flere gange, men han formåede aldrig at leve op til det.Så sjovt var det: En simpel ølbong er altid sjov, hvis man kan lide at drikke meget øl på kort tid. Enhver mand bør eje dette redskab.Så nem er den at bruge: Vi lærte aldrig at huske, om håndtaget skulle drejes med eller mod uret (og det blev ikke bedre, som promillen blev højere), men alligevel lykkes det os gang på gang at få den tømt.

Samlet vurdering: 4 ud af 6 

ANNONCE

Viking 1 meter

Den store udgave af Vikingen kan indeholde en øl mere end den lille, men vi besluttede hurtigt, at to øl måtte være nok og udnyttede derfor ikke den fulde kapacitet. Hvis man går med overvejelser om at købe en ølbong, så har vi svært ved at se, hvorfor man skulle købe den lille i stedet for den store. Også selvom vi sjældent har lyst til at drikke en hel liter øl på en gang.

Pris på Oelbong.dk: 249,-

Kapacitet: 3 øl eller ca. 1 liter
Så hurtigt gik det: 3,4 sekunder. Det var i øvrigt det samme medlem af redaktionen, der satte bedste tid på næsten alle.Så sjovt var det: Det er altid sjovere at drikke to øl end at drikke en. Også selvom det er på én gang.Så nem er den at bruge: Vi mødte samme problem som med den lille udgave, da vi aldrig lærte os selv, om vi skulle dreje med eller mod uret. Men mon ikke tiden på en festival kunne lære os det.

Samlet vurdering: 5 ud af 6 

ANNONCE

Dobbelt tragt-ølbong 

Navnet siger næsten det hele. En tragt leder øllen ned i to lige store slanger, der elegant er udstyret med et håndtag. I videoen kan det ses, at vi havde udstyret os med en særdeles attraktiv ølbong-holder, men vi må desværre indrømme over for jer, at hun ikke følger med. Derfor kræver det en tredje mand eller kvinde til at holde.

Pris på Oelbong.dk: 159,-

Kapacitet: 6 øl eller ca. 2 liter
Så hurtigt gik det: 7,8 sekunder, men det var også to svagdrikkere, der testede den.Så sjovt var det: Det er sjovt at være fælles om at drikke, og hvis man fylder tragten helt op, er der rigeligt til begge parter.Så nem er den at bruge: Bortset fra det evige med-eller-mod-uret dilemma, var der ingen problemer.

Samlet vurdering: 4 ud af 6

ANNONCE

Dildo-ølbong 

I indledningen skrev vi, at specielt én ølbong fangede vores interesse, da vi fik kassen leveret til kontoret. Og netop den ølbong tænkte vi, at det kun var Nicoline, der skulle prøve. Navnet beskriver hvorfor, og vi er glade for, at hun ikke er den generte type, og at Frederiksberg Have var næsten tom for mennesker, da testen gik i gang. De få tilbageværende overentusiastiske løbere, der trodsede mørket og myggene, stoppede næsten alle op, da de fik øje på Nicoline.

Pris på Oelbong.dk: 159,-

Kapacitet: 3 øl eller ca. 1 liter
Så hurtigt gik det: 6,5 sekunder (der er en helt okay tid for en pige, og langt bedre end nogle medlemmer af redaktionen)Så sjovt var det: Det var meget underholdende at se på Nicoline, og denne test medførte en lang række af geniale citater. Bl.a. "Skal den være op eller ned? Jeg har prøvet længe, og nu må der da snart komme noget" eller "Ad! Jeg fik kun det ulækre i munden, og resten endte i mit øje".Så nem er den at bruge: Vi burde have husket at spørge Nicoline, om der er stor forskel fra bongen til den rigtige vare, men det glemte vi.

Samlet vurdering: 6 ud af 6 (TESTVINDER!)

ANNONCE

Dåse-ølbong

En meget simpel ølbong, der sættes oven på en øldåse, for at den kan indtages hurtigere. Vi forestiller os ikke, at vi ville gide at tage den med til en fest, men til en festival kan den være brugbar. Hvis man tilhører den type, der vil starte enhver druktur med at bunde en eller flere dåser, så findes der metoder, der er mere simple og fylder mindre. Fx den gode gamle Torpedo-metode (måske har den andet navn i din hjemby?), hvor man laver et hul i bunden med en nøgle - eller teltpløk - og åbner toppen.

Pris på Oelbong.dk: 55,-

Kapacitet: en øl eller ca. 33 cl.
Så hurtigt gik det: 6,1 sekunder var vores bedste tid, men vi er overbeviste om, at vi kunne have gjort det på det halve, hvis vi havde testet den først.Så sjovt var det: Den er sjov, men ikke nødvendig.Så nem er den at bruge: Vi må indrømme, at vi var lidt i tvivl om, hvordan den fungerede, men på dette tidspunkt havde vi testet ølbonger i adskillige timer.

Samlet vurdering: 2 ud af 6

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce