Månedens Crush: Christina 'Stinella' Schrøder

Jeg er gamer, og spiller en del - mest shooter-spil og helst på konsol. Jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg ikke er professionel eller noget, men at man i min optik sagtens kan kalde sig gamer, hvis man bare godt kan lide at spille spil. Det kan være alt fra Ludo til Candy Crush. 

Gamingen sker mest derhjemme, men jeg tager rigtig gerne ud til events, hvor jeg kan få lov at spille også. Jeg har været på forskellige spillemesser/turneringer. Jeg kan blandt andet nævne E3 i LA og GamesCom i Tyskland.

Det er helt specielt, at komme ud og være nogen af de første i verden til at have hands-on på de allernyeste titler. Det gør også, at rigtig mange gerne vil høre om.

Det hele startede for lang, lang tid siden. Jeg må have været omkring 5 år dengang vi fik en PC derhjemme. Jeg husker, at den startede op i DOS, og spillene kom på disketter. Jeg kan specifikt huske Snake og et andet spil som hed ’Vinyl the Goddess from Mars’ – hvis man googler det sidstnævnte, så tror jeg godt, nogen kan forstå, hvorfor min far købte det.

Men, her startede det simpelthen. Jeg har spillet en del PC 1995’-2005’ - blandt andet Wollfenstein, DOOM, SIM CITY, Quake mm.

Herefter gamede jeg primært på konsol (Nintendo, PS, XBOX). Jeg tror det var i 2008, at jeg begyndte at lave tv om gaming. Pixeltv havde sin spæde start dengang, og jeg var så heldig at være med til at lave et par programmer og trailere til kanalen.

Det var bare super sjovt at kombinere gaming og tv, så det har nok siddet i mig siden dengang. 

Jeg har mange ynglingsspil, så det er jo et svært spørgsmål at få. Det er lidt ligesom at bede en forældre om at skulle vælge sit ynglingsbarn. Netop fordi jeg gennem tiden har spillet rigtig mange spil, så vil jeg nok ikke mene, at et spil jeg oplevede for 5-10 år siden gør et lige så godt indtryk nu som dengang. Tiderne ændrer sig jo, derunder grafikken og teknologien.

Et godt eksempel er f.eks. Wolfenstein 3D’ eller DOOM. Dengang var det et sygt optur spil. I dag vil man være i tvivl om pixelerne forestiller en potteplante eller en nazi-hund. Men, hvis jeg skal nævne nogle spil, som har gjort det største indtryk på mig, så vil min top 5 se sådan ud:

5: Army of Two 1 

4: PUBG 

3: Red Dead Redemption 2 

2: Wolfenstein (triologien) 

1: The Last of Us 

Ud over PUBG så har samtlige titler efter min mening nogle af de bedste storylines til dato. Det er for mig alfaomega, at et spil kan fastholde min interesse med en velskrevet historie, som gør indtryk. Der er en episk scene i Wolfenstein Colossus , hvor Hitler er helt væk og pisser i en is-spand. Sådan noget kræver virkelig, at man som udvikler har humor men samtidig ikke lader tabu/berøringsangst afholde en fra at være kreativ i en fed fortælling. 

Hvordan er det at være kvinde i en meget mandsdominerende verden?

Det at være kvinde i en meget mandsdominerende verden er generelt ikke noget, som jeg har problemer med. Generelt har jeg ikke noget problem med mænd, og jeg oplever ikke, at nogen ser ned eller forfordeler mig, fordi jeg er kvinde. Inden for gaming oplever jeg heller ikke, at nogen diskriminerer mig.

Altså, de kan jo bare lade være med at invitere mig ind i deres spil, hvis de synes jeg spiller skod. No hard feelings herfra, jeg må da erkende at nogen (M/K) bare spiller bedre end mig tit.

Ofte møder jeg mænd som synes, det er mega sejt, at jeg overhovedet interesserer mig for spil, og på den måde skabes der en god venskabelig relation, fordi vi deler en interesse. Gaming har nok størst påvirkning for mig i relation til andre kvinder, fordi de tit ikke forstår mig. Jeg møder ofte den holdning, at det er mærkeligt, at jeg prioriterer spil frem for f.eks. børn eller beauty-treatment hos den lokale botox-fabrik. 

Gaminguniverset er jo så sindssygt spændende, fordi den hele tiden er i udvikling, og at man mærker tendenser ret hurtigt. F.eks. har det sidste år været total i Battle Royal-tegnet. Med spil som Fortnite og PUBG har andre etablerede spil såsom COD og RDR2 nu også overlevelsesspil som fokuspunkt.

Jeg var på en stor gaming-messe sidste sommer i Köln, hvor jeg fik lov at snuse lidt til aktuelle, men også fremtidige spiludgivelser. Heriblandt var det helt store simulationsspil i fokus. Det var blandt andet Bus-simulator, Traktorsimulator, Fiskesimulator, Autobanh-polizei-simulator osv.

Personligt troede jeg at VR ville have fyldt mere, men folk ville have simulation og Battle Royal-spil. En anden ting man også ser mere og mere, er ’Decisions’-spil - altså spil, hvor den der spiller har indflydelse på, hvordan historien udvikler sig. Alle valg, du tager, har en konsekvens, som skifter retningen i spillet.

Udover at game, så har jeg også streamet. Men, jeg streamer ikke så meget herhjemme for tiden. Mit setup er i min stue, og når jeg spiller, er jeg ikke så tit alene. Men, jeg skal virkelig snart i gang igen. Jeg har en del følgere som skriver løbende, om jeg ikke snart kommer på igen. 

Jeg er kærester med Michael ´Jøden´. Det er sku da pisse dejligt at være kæreste med Michael. Både fordi vi kan sidde og spille sammen, men også fordi han er en virkelig skøn kæreste.

Vi mødte faktisk hinanden til et gaming-event (DESTINY 2) gennem Thomas Bense/PixelTV. Vi spillede på samme hold og var sådan ca. lige dårlige, så vi udviklede hurtigt en god fællesskabsfølelse. Der er nok mange som tænker, at der nok er meget konkurrence imellem os, men altså jeg prøver at undgå dueller med Michael, for han er så God-damn heldig altid.

Men hey, jeg var den første af os der lavede en ’Chicken Dinner’ i PUBG. 

Vejen til mit hjerte er gennem loyalitet og hengivenhed, men også ved at kunne rumme min forkærlighed for ost og ved at nusse mine fødder. Det der gør mig aller mest glad er selvfølgelig min kæreste, masser af sjove oplevelser og god mad. 

Mine tatoveringer betyder ikke som sådan noget for mig som person. Når jeg vågner om morgenen og kigger mig i spejlet, ser jeg ikke mine tatoveringer. Det jeg ser, er bare mig. Men, jeg synes da tatoveringer er fede (for det meste – tjek eventuelt ’Snake Pit’ ud på Instagram).

Jeg er super glad for mit sleeve på højre arm, som er lavet af Tim Klamer, LeFix City Tattoo, og min nyeste PUBG-tatovering på venstre hofte af Kim Hall, Hall’s Tattoo Parlour. Det næste projekt jeg skal have lavet, er også en gamer-tatovering, ARMY OF TWO, som Anders Grucz får lov at lave på min højre bagskulder/ryg. Jeg glæder mig virkelig meget. 

Hvis jeg skal beskrive mig selv med tre ord, så må det være uhøjtidelig, legebarn og ikke så sart. Det er vigtigt for mig at være jordnær og være mig selv, selvom jeg nogen gange er lidt bøvet. 

Hvis man gerne vil opdateres på, hvad jeg laver, når ikke jeg gamer eller streamer, så kan man jo følge mig på Instagram eller Facebook. Jeg deltager i nogle forskellige events i den kommende tid, så hold lige øje med min profil - jeg sir’ det bar´.