Månedens Crush: Diana Wandall
Det klæder en mand, når han har uniform på. Jeg tror, det er den attitude en mand har, når han får en uniform på, som har et eller andet over sig.
Diana Wandall
Alder: 21 år
Beskæftigelse: Studerende
Bopæl: Odense
Status: Single
Instagram: dianawandall
Snapchat: dianawandall
Tak til Hunkemöller for lån af lingerie.
Jeg er Månedens Crush i marts, og det er jeg rigtig glad for. Det er nu tredje gang jeg er med på M!, og det føles mega godt, at der har været så positiv respons på mig som person. Jeg overvejede meget om jeg skulle gøre det eller ej, primært fordi jeg er genert. Jeg valgte alligevel at sige ja, fordi det er en mulighed, jeg måske ikke får igen.
Jeg var ekstremt spændt, især i dagene op til. Det var jeg både fordi jeg har set de tidligere Månedens Crushes og de har været nogle rigtig flotte piger. Jeg var også spændt på at skulle lave billeder med så dygtige mennesker, og hvordan det ville være, og så har jeg selvfølgelig været rigtig spændt på, hvordan resultatet og billederne ville blive!
Jeg synes resultatet er blevet ekstremt godt. Jeg har glædet mig siden vi tog billederne, og til at jeg kunne dele dem med jer. Jeg elsker temaet, og er så glad for jeg fik lov til at lave det.
Jeg er ved at læse til socialrådgiver, og vil gerne ende med at arbejde med kriminelle. Jeg vil have en hverdag, hvor der sker noget. Altid. Jeg keder mig meget hurtigt og ville hade, hvis mit kommende job skulle være det samme hver eneste dag. Derudover er det mega spændende at kunne se en anden virkelighed end den jeg plejer at se.
Som sagt, så skal der gerne ske lidt i min hverdag. Jeg hader, hvis noget altid er det samme, og det samme gælder egentlig også på fyrene. En fyr kan hurtigt kede mig hvis der går for meget hverdag i den, og man glemmer at lave nogle sjove og anderledes ting ind i mellem.
En fyr kan være uforudsigelig ved at finde på noget anderledes at lave, opleve ting, gøre nogle søde ting, som jeg slet ikke havde regnet med, han ville og bare være spontan engang imellem.
Det første jeg gjorde inden jeg delte det første lidt mere grænseoverskridende billede var, at jeg snakkede med min familie om det. Bare så de ikke ville få et chok, hvis de en dag så det. De var meget accepterende og nede på jorden omkring det, og synes jeg skal leve mit liv, som jeg vil. Jeg har også en meget accepterende omgangskreds. Så, på den måde har det ingen konsekvenser. Jeg mærker heller ikke negativitet på min instagram. Der vil altid være nogen, som ikke synes om det, og det respekterer jeg 100%.
Jeg tænker over konsekvenserne ved at dele billeder af min krop, når jeg i fremtiden gerne vil arbejde med kriminelle. Men, jeg tænker også, at det er min fritid og jeg er professionel på mit arbejde. Det handler om at have en god balance. Men, jeg tror alle gør nogle ting i deres fritid, de aldrig ville tage med eller gøre på deres arbejde. Så længe der er en balance, vil det aldrig være et problem for mig.
Jeg er ekstremt genert. Det har betydet, at jeg har en meget tilbageholden personlighed, hvilket til tider, irriterer mig, fordi mange får et forkert syn af mig. Der er rigtig mange som tror jeg er arrogant og reserveret. Jeg tror egentlig bare, jeg bliver usikker, når folk skal lære mig at kende. Jeg er på ingen måder genert omkring min krop, fordi jeg har kæmpet så hårdt for den, og jeg hviler meget i mig selv på det punkt.
Jeg har altid kæmpet mod undervægt. I 7. klasse vejede jeg 32 kilo. Jeg havde ingen former og var langt fra tilfreds med, hvordan jeg så ud. Da jeg blev ældre meldte jeg mig ind i fitness og begyndte at styrketræne. I starten tabte jeg mig meget, men begyndte så at læse om kost osv. Jeg faldt hurtigt for det, at jeg kunne kontrollere min fedtprocent, muskelmasse og vægt. Til at starte med var det svært at vænne sig til at have former, men jeg fik kontrollen over min krop og har fået en krop jeg er skide stolt af.
Hvis jeg er interesseret i en fyr, så bruger jeg min tid på ham, og så har jeg lyst til at lave forskellige ting. Man kan altid tjekke min interesse for en fyr, hvis jeg spørger ind til ham. Så er man næsten sikker på, at der er interesse fra min side.
Jeg trives bedst i et træningscenter, derhjemme, eller sammen med mennesker jeg holder af. Derudover trives jeg allerbedst om sommeren. Jeg hader kulde, gråt og kedeligt vejr, og at skulle have så meget tøj på for ikke at fryse. Øv!
Jeg falder for personligheden. Jeg elsker, når en anden person kan få mig til at dø af grin, slippe mine hæmninger og slappe helt af. Et flot smil og flotte øjne er også noget af det bedste jeg ved. Men, for mig er udseende altid bare en bonus - ikke et must.
Jeg lægger særligt mærke til en mands attitude væremåde - og så ekstremt meget hans humor.
Min største svaghed ved en mand er loyalitet, et flot smil og en god humor. Jeg går som sagt ikke på i hans udseende, det er helt klart mere det personlige.
Vi slutter interviewet af med to udvalgte spørgsmål fra jer, kære læsere.
Ville du helst have lyst til at gå på en date med en regular/almindelig fyr, eller skal man kunne noget ekstra ordinært, for at have en chance hos dig?
Jeg går overhovedet ikke op i, om man er almindelig eller ekstra ordinær. Jeg vil egentlig helst have en fyr, der er nede på jorden og ’’almindelig’’. Det vigtigste for mig, er egentlig bare, at vi gør hinanden glade og har det sjovt sammen.
Uniform eller ej?
Uniform skader aldrig. Jeg synes, det klæder mænd med en uniform. Jeg tror, det er den attitude en mand har, når han får en uniform på, som har et eller andet over sig.
Credit
Fotograf: Mikkel Laumann // Facebook: Mikkel Laumann Photography // Instagram: _mlaumann // Hjemmeside: mlaumann.com
Lingerie: Hunkemöller
Interview og koordination: Simone Klindt