Månedens Crush: Emilie Hoffmann: Man må gerne holde ting for sig selv

Jeg har været lidt af en bandit i mine unge teenage år, og har prøvet en masse grænser af. Men jeg er landet ret stabilt på benene som 22-årig. Jeg har været uddannet i næsten to år, har egen bil og har indtil for nyligt boet i min egen lejlighed.

Hvordan jeg pludselig vendte? Det har jeg ofte spurgt mig selv om. Jeg har konkluderet, at det har været mit drive for at vise min mor, at jeg sagens kunne blive til noget. Jeg har følt, at jeg har svigtet hende og derved har jeg gerne ville gøre hende stolt. Så i bund og grund har det været mit bagland som har været kilden til mit drive, og så har min egen interesse for det sundhedsfaglige gjort, at jeg er kommet så langt. Jeg tror også bare, at jeg har været heldig. Mennesker kan klare kaos og kriser forskelligt og, hvis jeg nu havde været anerledes på det punkt kunne jeg sagens have været røget helt modsat. 

I fremtiden, måske indenfor to år, så vil jeg gerne læse videre. Jeg elsker at læse og dygtiggøre mig, så jeg har tænkt på socialrådgiver uddannelsen efter det er jeg jo rigtig, rigtig voksen. Og ja, så måtte Casper og jeg godt vente os en lille en. Hvis jeg rigtigt skal drømme så ville det være at lave mit eget undertøjsmærke, da jeg virkelig går op i det og elsker det. Det giver mig noget velvære, og så er det også bare vigtigt at det sidder ordenligt. 

Efter min medvirken i Paradise Hotel er jeg blevet en offentlig person. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. At være en offentlig person gør mig intet, men at folk lige pludselig tror, at der derfor er udskrevne regler og normer for, at det er okay at skrive alt til en på en alt for negativ måde - det kommer jeg aldrig til at forstå. Det er sgu lidt trættende. Jeg har ikke storhedsvanvid, og føler altid, at jeg bare vil være Emilie fra lille Ringe. 

Et godt råd til unge mennesker på nettet? Jeg synes man skal tænke sådan her; hvis personen stod foran mig i virkeligheden, ville jeg så sige sådan, som jeg skal til at skrive det? Ville jeg måske agere anderledes. Og så stop op engang imellem og tænk over, om det er nødvendigt, at jeg kommenterer det her også selvom det måske er en lille ''ubetydelig'' ting for DIG. Man må også gerne holde ting for sig selv. 

Folk har tendens til at glemme næstekærligheden online - og specielt når man er et offentligt ansigt. Jeg er blevet opdraget godt og grundigt med næstekærligheden, så det er særligt svært for mig at forstå. 

"Kosmetiske indgreb bør ikke være en impulsiv beslutning"

Der er rigtig meget i medierne pt. om, hvordan unge reality deltager får lavet det ene kosmetiske indgreb efter det andet. Personligt har jeg selv tænkt frem og tilbage om jeg skulle få en brystforstørrende operation den dag jeg fandt ud af, at mine bryster ikke voksede mere fordi jeg synes det er så flot og så kvindeligt med bryster. Ikke sagt, at jeg ikke føler mig kvindelig nu, men jeg gad bare gode at have mere. At andre får det lavet pga. reality deltagelse er svært at sige - måske de har samme lange overvejelser som mig, men får skubbet til det nu eller de økonomiske midler.

Hvordan jeg har det med kosmetiske indgreb? Det er et stort spørgsmål. Jeg synes i helhed, at alt skal overvejes, og det skal ikke være en impulsiv beslutning. Men folk skal gøre, hvad de har lyst til. Om man så er til resultatet er en helt anden snak. 

Jeg ville aldrig selv få lavet min numse, og så vil jeg aldrig få lavet tingene så ekstreme, at det ser unaturligt ud. 

Jeg vil gerne slå et slag for det at elske sig selv. Jeg holder faktisk rigtig meget af, hvordan jeg er som menneske som helhed, og her tænker jeg meget på det indre. Hvis det ikke fungerer, så kan det være svært at ændre og så ser jeg mere mit ydre som en bonus, som jeg er virkelig glad for.

Jeg har fået skudt billeder til M!, og jeg sagde ja med det samme, fordi jeg havde haft det i tankerne længe! Hvis muligheden kom, ville jeg så gerne være med, fordi det ligger så tæt på mit hjerte og det er sådan en stor oplevelse. Desuden er det ikke en mulighed, man får hver dag. 

Folk kan have nogle vilde fordomme om en sød, lille blondine fra Paradise Hotel. Det var jeg godt klar over. Jeg ser mig selv som en klog, smuk ung kvinde som er blondine, hvilket er en helt perfekt hårfarve til mig. Dog er det bare svært at vedligeholde.

At folk har fordomme er svært at rykke på, når man stadig har blondine vitser og folk stadig tror det kun er dumme mennesker som melder sig til Paradise Hotel. Jeg vil gerne vise mit eksamensbevis, for så kan vi da få afdækket en masse ting der.