Månedens Crush: Emma Anesen
Jeg har det lidt stramt med, hvis mænd har sixpacks. Jeg foretrækker mænd med fardunk.
Emma Anesen
Alder: 22 år
Bopæl: Aalborg
Status: I et forhold
Instagram: emmajosefineanesen
Det er mega fedt at være udvalgt som Månedens Crush i december. Det er vildt. Jeg ser det som en ære, fordi man altid har kigget i M!-bladene og tænkt på, hvor flotte pigerne er. Jeg er faktisk lidt stolt af det. Det er et stort skulderklap!
Jeg er lige flyttet til Aalborg, for at starte på sygeplejerskeuddannelsen til næste år. Jeg søger lidt forskellige jobs for tiden, alt fra parkeringsvagt til skraldemand. Jeg skal bare have et arbejde i mellemtiden. Jeg bruger også rigtig meget tid på min Instagram, tage billeder og sådan. Jeg har efterhånden ret mange følgere, 49k, men den har været helt oppe på 52k, men jeg mistede en del følgere, da jeg offentliggjorde, at jeg havde fået en kæreste.
I min fritid kan jeg godt lide at hygge med mine veninder, se en god film og så tager jeg tit i byen.
Jeg valgte at være med i Ex on the Beach, fordi jeg lige var kommet ud af det forhold, og jeg følte, at der skulle ske noget i mit liv. Det var min tid til at shine - så så jeg, at de søgte deltagere til noget, der hed Tropical Dating. Og så kom jeg med i det og fik skrevet kontrakt - men da vi så kommer til destinationen, så afslører de, at det faktisk er Ex on the Beach, vi skal medvirke i. Det var lidt specielt.
Jeg ville aldrig have tilmeldt mig, hvis jeg vidste, at det var Ex on the Beach. Heldigvis var der ingen af mine ekskærester, som kom med i programmet! Jeg havde ikke overvejet så meget, men kastede mig bare ud i det - der skulle bare knald på. Det kan jeg måske se nu, at der var en lidt dum beslutning, da jeg ikke rigtig kan finde noget arbejde - men det kan også være, at jeg bare skrev en dårlig ansøgning! Der er fordele og ulemper ved alt.
"Nordjyder kan godt være lidt konservative, og de vil måske ikke have en type, som har bollet på tv, til at stå i deres butik"
Min deltagelse i et realityprogram kan have haft betydning for min jobsøgning. Nordjyder kan godt være lidt konservative, og måske vil de ikke have en type, som har bollet på tv, til at stå i deres butik. På Sjælland er man lidt mere loose. Der er mange, som har været med i programmet, som bor på Sjælland - og de har ikke haft problemer med jobsøgningen.
Ex on the Beach minder ikke om Paradise Hotel. Men, man bor et lækkert sted med sol, pool, drinks og lækre fyre - men hele konceptet er meget anderledes. Det er produktionen, som bestemmer, hvem der ryger ud. Tabletten i programmet bestemmer alt. Der er ikke rigtig noget spil at tænke på - det handler om at have det fedt. Måske trippe lidt over ekskærester.
Hvis jeg havde haft muligheden for at vælge imellem Paradise Hotel og Ex on the Beach, så havde jeg stadig valgt Ex on the Beach. Paradise er lidt for psykisk hårdt. Jeg har hørt mange, som går til psykolog, når de kommer hjem fra hotellet. Når man kommer hjem, så føler man hele tiden paranoia over, "mon de snakker om mig nu, dem derovre?", og sådan. Sådan var det lidt efter Ex on the Beach, men slet ikke i samme grad. Det var hårdt at komme hjem - du lever lidt i en boble. Det er bare mega intens - du ved ikke, hvad dag det er eller hvad klokken er. Det er en helt anden virkelighed. Du tænker ikke på, at der er en verden udenfor. Reality-jetlag!
"Jeg drømmer om at være sygeplejerske og åbne min egen klinik"
Efter Ex on the Beach har jeg fået et meget bedre billede af, hvem jeg er som person. Man ser sig selv i et andet lys. Jeg kan se, hvad jeg kunne gøre anderledes og kigge på måden, jeg snakkede med folk. Ting til eftertanke.
Jeg har fået mere interesse fra fyrene efter min deltagelse i programmet. Når jeg går i byen, så er der mange, der kommer hen til mig. Folk heppede på mig, selvom der ikke rigtig er noget at vinde! Så er der også folk, som selvfølgelig skulle have lidt selfies. Jeg har selv været starstruck, når jeg så folk fra eksempelvis Paradise - og nu er jeg selv den person!
Jeg drømmer om at blive sygeplejerske og åbne min egen klinik med botox- og restylane-behandlinger. Du skal faktisk være uddannet som sygeplejerske for at kunne gøre det. Hårfjerning og laser er også ganske interessant. Jeg har selv fået lavet læber, men de blev skæve - så det vil jeg gøre bedre på min klinik!
En ting om mig selv, som man ikke lige forventer? Den er svær. Fotografen bryder ind og fortæller, at Emma er dårlig til at binde hofteholdere. Haha! Ja, jeg er dårlig til at binde hofteholdere. men, ellers elsker jeg at spille Sims. Og så elsker jeg at få nusset mine tæer.
Den perfekte mand i følge mig, han skal være omsorgsfuld, glad og så skal han kunne løfte mit humør. Han skal være tålmodig med mig. Jeg tænker meget på personlighed. Det betyder ikke, at jeg vil være sammen med en, der er grim, men personlighed er vigtigst for mig. Udseendemæssigt har jeg ikke rigtig en type - men kemien skal bare være der.
Jeg har det lidt stramt med, hvis mænd har sixpacks. Jeg foretrækker mænd med fardunk. Det er ikke så rart med en sixpack, når man skal putte. Det er bedre med en fardunk, som er lækker og blød! Jeg synes selvfølgelig sixpacks er flot, men det er ikke en fyr, jeg vil have - så kan man ligeså godt tage en sten med i sengen.
For at score mig, så skal man have en god udstråling. Man skal være snaksaglig, for første gang man møder mig, så kan jeg godt være meget genert. Han skal have et glimt i øjet.
Jeg ville helst sige, at man lørdag aften finder mig på sofaen, men jeg går meget ud og får cocktails. Det er ikke så meget "byen" med druk, hvor jeg står og ryster røv på Stygge - det har jeg gjort meget. Den tid er forbi. Nu vil jeg hellere have en hjemmeaften.
Hvis jeg skal vælge mellem brætspil eller playstation, så er det helt klart brætspil - jeg hader playstation. Jeg havde engang en kæreste, som spillede FIFA hele tiden. Jeg var ved at brække mig over det. Ved brætspil er man sammen om det og hygger sig. Ludo eller Kalaha, det er fedt!
Min vådeste bytur er der desværre taget billeder af. Det er ikke så godt. På et tidspunkt var der åbnet en ny klub i Gaden og min veninde og jeg tog derind. Vi havde lige drukket to flasker vin inden afgang. Vi drikker videre på klubben, og jeg bliver simpelthen så fuld, at jeg bare stiller mig op på et bord - men fordi jeg har nedringet trøje på, ender jeg med at flashe for hele klubben. Jeg håber, at de billeder er blevet slettet nu...
Credit
Fotograf: Mikkel Laumann // Facebook: Mikkel Laumann Photography // Instagram: _mlaumann // Hjemmeside: mlaumann.com
Interview: Frederik Stryhn og Rasmus Krarup
Koordination: Simone Klindt