Magasinet M!

Månedens Crush: Josephine Miró

"Jeg er så træt af den feminist-bølge som bare ingen ende vil tage. Vi er faktisk nogen der finder det morsomt når Landsholdet råber: Store patter!"

Josephine Miró

Alder: 27 fantastiske år

Bopæl: København

Beskæftigelse: Housewife, frisør og makeupartist

Status: Taken (for good)

Instagram: ninimiro

Snapchat: ninimiro

Det føles vildt fedt at være blevet Månedens Crush i november på M!. Jeg har været utrolig spændt på at være med. Det har været på tapetet for mange år siden, men nu følte jeg mig endelig klar til at springe ud i det.

Billederne er blevet vildt flotte, og det giver et ret godt indblik i, hvem jeg er. Housewife for life bortset fra, at jeg jo også har et job ved siden af huspasning og cookie-bagning.

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró

Det at leve sammen med en fodboldspiller gør jo selvfølgelig, at der er meget, der går op i fodbold herhjemme. Vi sidder gerne sammen og vender kampene, træninger og andet over aftensmaden.

Når det så er sagt, så er mænd bare mænd og jeg samler stadig sure sokker op fra gulvet og slår brættet ned herhjemme.

I det store hele, så tror jeg ikke en fodboldspillers liv er så meget anderledes på hjemmefronten, end for så mange andre. Hjem er det sted man skal føle sig godt tilpas, og hvor man kan være 100% sig selv.

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró
Månedens Crush: Josephine Miró

"Vi sad i Özils personlige boks med hans familie og venner"

Månedens Crush: Josephine Miró

Når man lever sammen med en fodboldspiller, er der rigtig mange ting man er nødt til at acceptere. Vigtige ting for mig, som fx højtider og fødselsdage, er ikke noget Michael (red. Michael Lumb - AC Horsens) deltager i som en selvfølge. Hvis det ikke passer ind i fodboldprogrammet, er der ikke noget at gøre ved det.

Ferie er der kun mulighed for to gange om året, i fodboldpauserne. Man kan altså ikke bare lige smutte op til chefen, og spørge om man kan tage en uges fri i næste måned.

Fodboldspillere er meget væk hjemmefra og specielt i weekenderne når alle andre har fri.

Det kan godt være lidt hårdt og ensomt engang imellem, men heldigvis har jeg mine børn, familie og venner at være sammen med. Selvfølgelig er det også mega privilegeret at kunne leve af sin hobby og jeg er da hamrende stolt!

Jeg har været så heldig at møde en masse fantastiske personer igennem de sidste 5 år og en masse fede oplevelser er der også fulgt med. Et kæmpe netværk bliver jo skabt i den verden!

En af de fedeste oplevelser for mig, var da vi besøgte Emirates Stadium for et par år tilbage. Vi blev inviteret til en arsenal kamp og sad og så kampen i Özils personlige boks med hans familie og venner. Det var lidt af en oplevelse. Man tager det sure med det søde, som med så mange andre ting her i livet!

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró

Man møder mange fordomme alle vegne, og her er ikke en undtagelse. Kommentarer som ’’Nååå, så laver du ikke noget’’, eller antagelser om, at det eneste man går op i er penge, hvis man danner par med en professionel sportsudøver, er virkelig trættende.

Førhen havde jeg nok mere behov for at forsvare mig selv, men fordommene kommer man ikke til livs, og det er helt unødvendigt at bruge energi på mennesker der allerede har sat sig for at have et unuanceret billede af, hvordan man er som person.

Jeg ved hvem jeg er, hvad jeg står for og hvad jeg har et byde på, og så længe dem der betyder noget for mig også ved det, er alt godt her. 

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró

"Jeg er så træt af den feminist-bølge som bare ingen ende vil tage. Vi er faktisk nogen der finder det morsomt når Landsholdet råber "store patter!"

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det er blevet så upopulært at tage sig lidt af sin mand derhjemme. I mine øjne er det helt fint at lave aftensmad, rydde op, vaske tøj og gøre rent. Sørge for et dejligt hjem at komme hjem til efter en lang dag. Jeg er så træt af den feminist-bølge som bare ingen ende vil tage. Jeg synes virkelig hele denne her feministiske tilgang har taget en drejning, som er ude af proportioner.

Vi er faktisk nogen der finder det morsomt når Landsholdet råber ’’store patter’’,  og tænk, at et par sokker hvorpå der står: ’’hent mig en øl –hurtigt’’ kan få nogle kvinder op af stolene. Det er at gå med små sko, hvis man spørger mig. Vi er også nogen der ikke har noget imod at hente en kold øl (hurtigt)  – hvis du selvfølgelig har gjort dig fortjent til det. 

Jeg er en kvinde med stort K, og derfor synes jeg også, mænd skal have lov til at være drengerøve engang imellem.  Mænd er mænd og kvinder er kvinder, og det er i mine øjne en del af charmen. Jeg er sikkert også lidt gammeldags. Jeg kan godt lide at få holdt døren og trukket stolen ud. Så husk lige, at det aldrig bliver umoderne at være en gentleman.

 
ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró
Månedens Crush: Josephine Miró

Vi er så heldige at have de bedste naboer. Vi har kun boet i huset i lidt over et år nu. Af en eller anden grund, så har vi været meget længe om at anskaffe os en græsslåmaskine.

Vores søde naboer har hjulpet ’’lidt’’ med at slå græsset. Nu har vi dog fået os en græsslåmaskine, så det står Michael for. Det er sådan en rigtig mandeting, at rende rundt i bar overkrop og slå græs om sommeren og så ligne en der er hjemvendt fra krig, (pavestolt) - når arbejdet er gjort.

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró

"Jeg er drillesyg og altid frisk på en diskussion"

Vores naboer er sikkert også glade for os. Vi bringer lidt liv og glade dage på vejen, og ja, jeg er nok heller ikke det mest blufærdige menneske der findes.

Månedens Crush: Josephine Miró

Ifølge mig, så er den perfekte wifey, en som er en god mor, en god kæreste og den som skaber gode, trygge rammer for hele familien. Og nå ja, hvis hun kan lave mad og bage gode kager, så er hun virkelig en keeper. 

ANNONCE
Månedens Crush: Josephine Miró

Hvis andre skal beskrive mig, så ville de sige, at jeg er omsorgsfuld, sjov, sarkastisk, drillesyg, altid frisk på en diskussion, fuld af kærlighed og gode køkkenkundskaber. 

Credit

Fotograf: Christian Grüner 
Facebook: Photography by christiangruner.com 
Instagram: christiangruner 

Interview og koordination: Simone Klindt

ANNONCE
Del

Seneste nyt