Mads Dinesen - Champagnedrengen fra Charlottenlund
Allerede som teenager havde han det hele - millioner af kroner, egen natklub, luksusbiler og masser af venner. Han endte dog med at smide det hele væk og røg en tur i brummen.
Solen skinner over indre by og ned i panden på champagnedrengen. Han kniber øjnene sammen og misser mod himlen. Hans sarte hud er let solskoldet, for han er lige kommet hjem fra ferie.
Han blev døbt "champagnedrengen" af medierne, da han for to år siden tømte en flaske dyr champagne af mærket Dom Perignon ned i et indsamlingshul til de fattige og vakte offentlig harme. Sådan en flaske koster 75.000 kroner. Samme dag svarer han igen, ved at invitere en hjemløs på et måltid mad - og senere sende ham af sted med en stak pengesedler i hånden. Traditionen tro poster han eskapaden på Facebook med teksten.
"Kære alle dybt forargede. Jeg har lige taget en frokost med Kurt og givet ham mad, kaffe og lidt lommepenge. Hvad har I gjort?"
Kort efter toner han frem på skærmen i programmet Go' morgen Danmark, hvor han viser den begejstrede vært, Morten Resen, Dom Perignon logoet, som han har fået tatoveret på venstre håndled.
Der var også den aften, hvor han fik en bartender til at smide en tusindkroneseddel i en blender, hvorefter han bundede blandingen af vodka og papirstumper. Igen postede han hele balladen på Facebook. Mads Dinesens kontroversielle udskejelser og udtalelser har for længst gjort ham til "enfant terrible".
Hver gang han laver et nyt stunt ender det i tabloidpressen.
Mads Dinesen "elsker at provokere", siger han - " og der skal "intet til at forarge eller provokere danskerne". Hans arrogante bemærkninger som: "Det her ligner en industripark i Ballerup" i programmet "Kræsne købere", hans gentagne spirituskørsel og provokerende stunts i byen og på sociale medier, får de fleste til at ryste på hovedet og himmelvende øjnene. Men hvem er han egentlig, og hvorfor ender det altid i ekstremer?
"En tatar klassik" lyder det, da tjeneren kommer ned til vores bord på Café Victor, for at tage mod bestilling. Ingen champagne i dag.
"Jeg kom til at smadre det hele hernede for nogle weekender siden, fordi jeg var skide fuld. Men de kender mig, så de ved, at det bare slår klik en gang imellem. Så giver jeg dem nogle gode drikkepenge, og så er alt godt igen," fortæller Mads Dinesen (MD, red).
Han prøver at drosle alkoholforbruget ned - men det er svært, når man er så social, som MD. På et tidspunkt var han oppe på 250 genstande om ugen. Sidste vinter gik han på antabus. Det holdt et par måneder, indtil ensomheden ved at være ædru - og uden for selskabet - blev for stor.
Så drak han igen - på antabus. I tabloidpressen fortalte han, at han var et levende bevis på, at man sagtens kan drikke, uden at blive syg, selvom man er på antabus.
Bliver du nogensinde tørlagt alkoholiker?
"Mit mål er ikke at lægge alkohol på helt hylden. Det kan jeg ikke endnu. Mit mål er at kunne styre det, så jeg ikke behøver alkohol, for at føle glæde.
Når jeg først går i gang, drikker jeg til jeg falder om. Mine synapser i hjernen er brændt af og intet kan registrere. Når jeg stopper med at drikke, kan min hjerne ikke længere selv opbygge endorfiner - og så går jeg helt ned".
MD har altid været et festhoved. Det startede allerede i folkeskolen. Egentlig var han glad for skolen og lidt af en dengsedreng - i hvert fald på papiret. Han var formand i elevrådet og politisk aktiv. Men i weekenderne stak det af - og sådan er det fortsat lige siden.
Som 13 årig startede han, efter eget udsagn, virksomheden AcroFarm DK, hvor han importerede saltvandskoraler. De første millioner tjente MD på sit ejendomsselskab, hvor han indrettede lejligheder og udlejede dem til folk, der skulle udstationeres i Danmark.
"Midt i 2.G omsatte min virksomhed for så mange penge, at jeg ikke kunne sidde og koncentrere mig om oldtidskundskab, når jeg kunne lave 4000 kroner i timen," lyder det fra ham, mens han sætter tænderne i tataren.
Kort tid efter møder han Oscar, der bliver hans første kæreste. Og Mads og Oscar skal leve som konger, så MD køber et hus i Charlottenlund for 4,2 millioner kroner.
"Pengene blev brugt lynhurtigt. Jeg var fra en helt anden verden. Jeg vidste ikke hvordan og hvad man brugte penge på, men Oscar var en rigtig Hellerup-dreng, der udmærket godt vidste, hvordan man brugte penge, så det viste han mig. Det var dyre biler og rejser til Saint Tropez. Da Oscar fyldte 16 gav jeg ham en hvid Audi TT i fødselsdagsgave og købte en sort til mig selv".
På trods af millioner, huskøb og ekstravagante gaver, byture og rejser, havde MD alligevel intet overblik over sin økonomi. På dette tidspunkt havde han tjent 6 millioner kroner på salget af sin ejendomsvirksomhed.
Når man har millioner på kontoen og efter egen vurdering er en dygtig forretningsmand - på trods af en beskeden alder - skulle man ellers tro, at der var styr på økonomien. Men nej. En dag bliver visa kortet afvist i Superbest.
"Jeg troede bare, at der var masser af penge. PBS spærrede tit mit kort, som en sikkerhedsforanstaltning, fordi jeg brugte så mange penge. Derfor troede jeg bare, det var det. Men kontoen var tom. Fra den ene dag til den anden havde jeg ingen penge. Min akvarievirksomhed kørte ikke længere på højt plan, og jeg havde solgt mit ejendomsfirma, så jeg fik ikke penge ind der længere".
Huset i Charlottenlund blev solgt. Mads og Oscar gik fra hinanden. Virkeligheden bankede på, og MD flyttede fra en patriciervilla i Nordsjælland til en andelslejlighed i Nordvest.
Mads Dinesens økonomiske kvaler varer dog ikke længe. Han er hurtigt på benene igen ifølge ham selv, med et parfumekoncept, som han tjener styrtende med penge på, da han som 18-årig sælger konceptet videre.
Den luksuriøse livsstil fortsætter. Det kan ikke blive vildt nok for den unge millionær, der bl.a. optræder på en helside i Dagbladet Børsen, hvor han fortæller om sit nyeste forretningseventyr, og bliver kaldt en "iværksætterkomet".
I interviewet fortæller den nu 19-årige MD, at han er ny medejer og administrerende direktør i den kendte kendisnatklub Nasa. Efter købet omdøber han klubben 1. TH.
"Nasa var mit andet hjem. Jeg kom der hver weekend, og elskede denne her klub. Når du ser noget, du holder af, der er på vej ned, så har du lyst til at redde det og gøre det godt igen.
Det var derfor jeg købte klubben. Jeg mistede 5 millioner på det, men det var skide sjovt - men på det her tidspunkt er jeg allerede en alkoholiseret teenager - og jeg har lige fået et kæmpe varelager at drikke op. Det hele ender i fest og farver. Der er 60 mennesker på lønningslisten, og jeg leder det hele helt forfærdeligt.
Når jeg vågner op, har jeg tømmermænd, og så sætter jeg mig bare ned på Victor og bestiller en flaske champagne. Jeg er overhovedet ikke til stede og får ikke fulgt op på noget som helst," forklarer Mads Dinesen. Under natklubeventyret eskalerer champagnedrengens stunts i takt med alkoholforbruget.
"Der var så mange mennesker omkring mig hele tiden. Alle ville jo kende ejeren. Alle fulgte altid min dagsorden. Hvis jeg sagde 'Så! Nu tager vi til Saint Tropez og køber champagne på VIP Room', stod der jo 20 i kø for at komme med, og som ville gøre hvad som helst, jeg sagde. Det var vel en magtdemonstration.
Jeg kunne finde på at sige, at hvis man ikke bundede en flaske champagne til morgenmad, så måtte man ikke være en del af mit selskab. Det handlede om at skubbe grænser og se, hvad man kunne få folk til".
Det lyder utroligt, at der ikke var nogen der sagde fra. Nogen må da have forsøgt at sætte grænser?
"Ja, mine helt gamle venner, der kender mig tilbage fra folkeskolen, prøvede at tale mig til fornuft. Når jeg var i gang med at bestille en flaske til 42.000 kroner, og de prøvede at forklare mig, at det ikke var nødvendigt, blev jeg skide sur og helt modsat. Det skulle de fandme ikke bestemme, og så bestilte jeg bare en til 100.000 i stedet for. De har erkendt, at de ikke kan bremse mig - og prøvede de, blev de bare skiftet ud. Der stod jo altid nogle nye klar, der ville makke ret".
Man kan undre sig over, at du gider bruge så meget tid og penge på folk, der kun var med for at få en gratis fest. Følte du dig ikke udnyttet?
"Jeg har altid haft den holdning, at folk ikke kan udnytte mig mere, end jeg lader dem. Det kan da være, at nogle kun var der, fordi jeg købte dyre flasker og fløj dem til Sydfrankrig. Men så længe jeg var klar over det, udnyttede jeg også dem.
Jeg fik noget sjov. Jeg kunne hvilken som helst dag skrive "Så, nu sidder jeg nede på Victor og har lige købt fem flasker Möet, hvem kommer?". Så gik der højst et kvarter, før de første kom. Og det var bare det. Der var intet dybere i det".
Starten på derouten begynder med Mads Dinesens køb af den kendte klub Nasa og adgangen til et gigantisk varelager af alkohol, som han ikke kan holde sig fra. De dyre dråber er simpelthen for fristende for den nu 19-årige jetsetter, der allerede er alkoholiseret.
Festen fortsætter og med købet af natklubben får medierne for alvor øjnene op for den unge mand fra Emdrup. Alt skal være stort og dyrt; bilerne, lejlighederne, champagneflaskerne og armbevægelserne. Kun et halvt år efter købet af Nasa, bliver natklubben lukket af fogeden på grund af ubetalte regninger.
Eventfirmaet ICS politianmelder MD, fordi virksomheden har betalt ham 530.000 kroner for et arrangement, der skulle afholdes på natklubben. Første bedragerisag er en realitet for den unge Mads Dinesen, der stadig føler sig uretfærdigt behandlet af SKAT.
"SKAT inddrev alt jeg ejede og låste mine konti. De mente, at jeg godt vidste, at natklubben ville gå konkurs på det tidspunkt, jeg tog imod de 530.000. Men det gjorde jeg faktisk ikke. Det var jo ikke engang det vilde beløb, og pengene er betalt tilbage.
Det var Nasa sagen, der fik mig ud i kriminalitet. Før det havde jeg aldrig begået bedrageri eller noget som helst andet," fortæller MD.
Oven i det beskylder to tidligere ansatte på Nasa MD for snyd. Ifølge de to ansatte, har de ikke fået deres løn.
Om dette skriver Mads Dinesen på Facebook:
"Jeg har det strålende - det er mine ansatte, der ikke har det godt. "
Det er provokerende kommentarer som denne, der skaber en horde af hadende heppekor, der er dybt stødte over hans opførsel.
Men Mads Dinesen elsker at provokere - og fortsætter med at forarge.
Efteråret 2013. Mads Dinesen er ikke længere natklubejer. Han har ingen penge, og kan ifølge ham selv ikke engang betale sin husleje og vilde forbrug. Det er her den 10 år ældre PUK melder sig på banen.
"Vi mødes oppe i Rungsted Havn, hvor jeg forklarer ham alt, som det er. PUK siger, at vi kan hjælpe hinanden. Jeg skal hjælpe ham med at få en ejendomsspekulant til at arbejde for os, for det kan PUK ikke selv, da de er uvenner. Til gengæld kan jeg bo gratis på lækre hoteller og leve godt igen. Det var aftalen".
PUK er på ingen måde ukendt i medierne. Han er tidligere dømt for bedrageri, svindel og andre forhold. Han har afsonet en dom på fire år. Hvorfor starte et samarbejde med ham?
"Alt det vidste jeg godt - men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. SKAT havde taget alt. De sagde bare, 'så må du søge kontanthjælp'. På det tidspunkt havde jeg vænnet mig til et forbrug på flere hundrede tusinde om måneden, så det var jo umuligt. Jeg følte mig uretfærdigt behandlet, og i mit hoved gjorde jeg ikke noget galt. Jeg arbejdede jo bare for PUK."
"Men ja, det udviklede sig, og jeg lavede en masse bedrageri, som jeg godt vidste var dybt forkert. Men når man allerede har en sigtelse, og man ikke ved, hvad man får for den, er det bare så nemt at gå ud og lave et forhold mere".
Partnerskabet udviklede sig også til et venskab, og i en periode flyttede MD også op til PUK i hans hus i Rungsted, fordi han var nede og vende på grund af kærestesorger. Men det blev hurtigt til en svindlerhverdag, hvor de to selvudnævnte direktører hver havde fire mobiltelefoner og hed noget forskelligt, alt efter, hvem der ringede.
"Pludselig var der over 25 virksomheder og en masse mennesker, som vi gik og administrerede. Det lyder nok mærkeligt, men man mærker ikke konsekvensen. Man taler jo bare med en sælger fra Apple, som er skide glad for, at man bestiller udstyr for en halv million.
Så bliver det leveret, og man sælger det videre under et falskt firma. Når rykkerne kom, var det bare ærgerligt, for man var allerede videre med næste nummer. Vi gik jo ikke ud og rullede en gammel dame. Det handlede om at skabe virksomheder, købe dyre varer på kredit og få finansieret lån."
Den. 11 februar 2014 bliver en af de dage, Mads Dinesen aldrig kommer til at glemme. Kl. 9 om morgenen bliver han og PUK anholdt på samme minut på hver deres adresse. Mads Dinesen er på dette tidspunkt flyttet ind i en 200 kvadratmeter lejlighed på Frederiksberg Allé i København.
Han er i bad, da det banker voldsomt på døren. Uden for står politiet og meddeler, at de sparker døren ind, hvis ikke der bliver åbnet med det samme. Mads Dinesen hopper i en morgenkåbe og åbner døren. Han spørger, om han må gøre sig færdig. Svaret er nej.
"Jeg får håndjern på og bliver placeret midt i stuen. Så går de ellers i gang med at rode alt igennem og beslaglægge mine effekter. Der kommer flyttemænd og fjerner alle mine dyre møbler, mit TV og andre ting. Men jeg har jo prøvet det før, da jeg blev sigtet i Nasa-forholdet, så på en eller anden måde går der inflation i det. Jeg var ligeglad.
Og når det hele blev lidt for meget, satte jeg mig ned på Victor og bestilte en stor flaske champagne. Alkoholen gjorde, at jeg ikke tænkte. Den lagde et filter på alt. Jeg var på det her tidspunkt blevet taget for spirituskørsel 11 gange og fået frakendt mit kørekort i 10 år. En af gangene havde jeg en promille på 4,2, og blev stoppet i min Porsche, som jeg købt få dage forinden. Jeg vidste jo, at det ville komme."
Når man sidder over for Mads Dinesen, og hører ham fortælle om alt - fra sine problemer med alkohol, bedragerisager og politiet, der pludselig lægger ham i håndjern, lyder det nærmest som scener fra en thriller, hvor vi er nået filmens "Point of no return".
Sætningerne flyder ud af ham - velformulerede, hurtige og så let som ingenting. Måske er de indøvede. Han virker sært upåvirket af sin situation. Måske fordi der ingen vej er tilbage nu, og det hele bare skal overstås. Han har fået sin dom og skal to et halvt år i fængsel. Hvornår, ved han stadig ikke, da vi sidder under solen på Victor denne dag midt i september.
Spørger man ham, hvad fanden planen var, da han besluttede sig for at løbe parløb med PUK, er svaret "ingen - bare at leve godt og have det sjovt, så længe det varede."
I havde altså ingen plan, da i gik i gang med jeres kriminelle aktiviteter. Hvad er din plan nu?
"Jeg ser det her, som en mulighed for at starte forfra. Planen er nu at gøre min uddannelse færdig. Jeg har søgt ind på Niels Brock og håber at blive optaget, så jeg kan færdiggøre min uddannelse under afsoningen. Jeg skal jo afsone i et åbent fængsel. Jeg vil også gerne færdiggøre nogle forretningsplaner - bl.a. et rengøringsprojekt, der er i opstartsfasen".
Hvor var dine forældre midt den her smeltediglen af druk, domme og dyre vaner?
"Der opstod ret tidligt en ubalance i magtforholdet mellem mig og mine forældre, fordi jeg tjente så mange penge i en ung alder. De vidste ikke, hvad der foregik. Hver gang de kom for tæt på, undveg jeg og skubbede dem væk.
Mine forældre var ikke rigtig i min bevidsthed. Jeg skubbede nok det hele væk, fordi jeg inderst inde havde virkelig dårlig samvittighed over at sidde og være stiv hele tiden".
Mads Dinesen afsoner sin dom i Statsfængslet Møgelkær, der ligger i Jylland. Han var derfor nødt til at droppe ud af sin uddannelse på Niels Brock efter få dage.
"Det giver ingen mening! Der er regler om, at man skal tage hensyn til folks tilhørsforhold. Jeg var lige kommet ind på en uddannelse i København, mine venner og min familie er her og jeg har været i Jylland én gang i mit liv, da jeg skulle op og hente min Bentley i Ålborg. Det giver absolut ingen mening?," gentager han flere gange, mens vi går længere ind i Dyrehaven, for at finde et sted at fotografere.
Mads Dinesen mener heller ikke, at Kriminalforsorgen har overholdt de regler, de skal. Ifølge ham, skal man modtage sit brev om indkaldelse til afsoning minimum tre uger inden, man møder op. Han har på dette tidspunkt modtaget brevet ni dage forinden, inden han skal møde i fængslet dagen efter. Dagen, vi har med ham i Dyrehaven, er Dinesens sidste dag som en fri mand.
På trods af alt, virker han fattet og ved godt mod. Vi joker om, at vi skal fotografere hans "sidste champagnenadver", inden turen går til Jylland. Der går ikke længe, før champagnedrengen får åbnet den første flaske Möet.
"Det er den eneste rigtige måde at åbne en flaske champagne på!," forsikrer han, inden sablen glider op lang flaskehalsen og kapper toppen af.
Halvanden times tid senere er vi færdige. Flaskerne er tomme, og Mads Dinesen er fuld. Da vi går hen mod udgangen hiver han sin mobil frem, og viser et billede af en smadret helikopter på en landingsbane. En af vennerne har købt en helikopter, så han hurtigt kan komme over og besøge sin ven i det jyske fængsel.
"Problemet er bare, at han ikke kan flyve en helikopter. Det er helt åndssvagt," griner han. Der dukker et billede af en lort op på mobilen - og selvom man egentlig ikke har lyst, til at høre historien bag, sker det alligevel.
"Det er min lort," fastslår Mads Dinesen til både min og fotografens forargelse.
"Jeg lagde den på stuegulvet i min lejlighed for nogle måneder siden og skrev, at jeg plejede at have en au pair, der tørrede lort op. Nu har jeg så ingen au pair længere. Så jeg tilbød 500 kroner til den, der ville komme og fjerne den".
Ikke overraskende postede Mads Dinesen billedet af både lort og tekst på Facebook, og fik mange henvendelser. Men der var ingen, der nåede at tjene de 500 kroner - for hans hund Konrad nåede at æde den i mellemtiden.
Da vi har grinet færdig og fået at vide, at Konrad stadig er i live, kører vi ind mod byen, hvor Mads Dinesen har et møde.
Hvad fortryder du mest?
"Jeg har det rigtig dårligt med den måde, jeg har behandlet mine gamle venner på. Når jeg drikker bliver jeg en helt anden, der siger og gør ting, jeg aldrig kunne finde på, når jeg er ædru.
I mine vildeste perioder, har jeg fået sagt nogle helt sindssyge ting til nogle af dem, jeg ved vil mig det aller bedste. Jeg har skubbet dem væk lang tid af gangen. Det ville jeg ønske, jeg kunne lave om på".
Mads Dinesen blev fængslet 13. februar 2014 og blev i retten i Glostrup 11. juni 2014 idømt 2 år og 30 dages fængsel.
Her ses Mads Dinesen, der frem og tilbage fra Statsfængslet Møgelkær har fået aftalt sig til at blive hentet og bragt i Limousine.